|
Roussillon 2009 : En super årgang
Lidt, men godt
Vejrforholdene i 2009 gav vinstokkene og druerne ideelle vækstbetingelser takket være meget regn i løbet af vinteren og foråret samt en tør og varm sommer.
Kvalitetspotentialet for årgangen 2009 er stort, og dette gælder for hele Roussillon. Høsten startede d. 17. august, og de tørre hvid- og rosévine samt Muscat de Rivesaltes (Vin Doux Naturel) viser allerede tegn på at være fantastiske og meget frugtige vine med en god balance mellem syre og alkoholindhold. De første rødvine tegner også til at blive fortræffelige vine.
Udbyttet er væsentlig mindre end sædvanlig
Høstens volumen er væsentlig lavere end sidste årgang, ca. 20 til 30 %, afhængigt af druesorterne.
Både Muscat Petits Grains, Syrah, Muscat d´Alexandrie, Carignan, men også de forskellige Grenacher og Macabeu har udviklet færre klaser end normalt.
Vejrforholdene mindede om dem fra 2003
Fra midten af august af lignede vejrforholdene dem i 2003 kendetegnet ved varmt vejr ledsaget af Tramontanen, den nordøstlige vind. Kombinationen af disse to elementer resulterede i en form for klimatisk tørretumler, ideal for druernes sundhed, da den beskyttede dem mod skimmel og meldug. Klaserne modnede meget tidligt i år, ligesom det var tilfældet i 2006. Derudover modnede de nærmest på samme tid, og udfordrede dermed vinbøndernes evne til planlægningen og resulterede i en høst koncentreret inden for en meget kort periode.
2009 viste sig at være endnu en årgang, hvor vinbøndernes kunnen og evne til planlægning var altafgørende for årgangens kvalitet.
Kilde: CIVR
mere information
|
|