Ugens vinder
Corte Canella 2011, Amarone della Valpolicella, Italien
Vinanmeldelser, vurderinger og ratings gør at vi har valgt denne vin som ugens vinder blandt mere end 100 anmeldte vine. Vi udvælger og guider dig hver uge til de bedste vinkøb på baggrund af læste vinanmeldelser.
Vi har før set vine fra producenten Canellea med flotte anmeldelser. Amarone er den nok mest kendte Italienske vin i Danmark. Amarone kommer fra Valpolicella distriktet i Veneto regionen. Amarone laves på de 3 italienske druesorter Corvina, Rondinella og Molianara. Vinen laves af tørrede druer og har et højt alkoholniveau. Passer glimrende til den traditionelle danske julemad.
Vinhulen skrev: "Violet. Duften rummer kraftige florale noter, krydderi, røde bær og en sødme fornemmes under de øvrige duftnuancer. Smagen er fed og blød med masser af rød frugt, kirsebær og kraftigt intensiverende smag, hvor også lakrids kommer til duft i smagen. Helstøbt og fantastisk harmonisk Amarone, der fremstår ung og viril og allerede nu har de elementer, der vil gøre den stor, når den modner. Træ supplerer smagen. Tanninerne er barske, men den fede frugt giver stabilitet og harmoni. Fantastisk flot og intens."
3 glas hos Vinhulen (max. score)
Pris: 325 kr.
Leverandør: Viniropa
Ugens vinder på aov.dk uge 47 - 2015