Ugens vinder
La Chablisienne Chablis La pierrelee 2011, Bourgogne Frankrig (hvid)
Chablis, den nordligste del af Bourgognedistriktet, er kendt for sin kølige Chardonay stil. Generelt er Chablis lidt "slanke" i stilen, med god syre og en flot mineralitet i de bedre af slagsen. Chablis er særdeles velegnet til skaldyr. Vinene fra Chablisienne kooperativet modtager mange rosende anmeldelser, og denne vin har da også været blandt ugens vindere i tidligere årgange.
Politiken skrev: "Klassisk: ren, cool, mineralsk, lille mandeltone, fin syre, pæn fylde og en smule udvikling. Kan det hus slet ikke lave fejl? Nej, heldigvis!"
Ekstra Bladet skrev: "Man må tage hatten af for den kvalitet man får for pengene i denne vin. Ikke kun i år men år efter år. Citrus, fersken, mineralitet og flint i duft og smag. Knivskarp balance med en flot syre. Lang stenet eftersmag. Fem store stjerner."
5 glas i Politiken
5 stjerner i Ekstra Bladet
Pris: 89,95 kr. v. 12 stk.
Leverandør: Philipson Wine
Ugens vinder på aov.dk uge 48 - 2013