Ugens vinder
Lustau East India Solera, Jerez, Spanien (sød Sherry)
Der findes Sherry typer gående fra de meget tørre til de meget søde. Her har vi med en sød type at gøre, en Sherrytype der kan sammenlignes med Portvin. Solera betyder at Sherryen under vinifikationen blandes med tidligere årgange. En metode der giver vinen karaktertræk af alder. Lustau er en kendt kvalitetsproducent, og Robert Parker har givet denne India Solera intet mindre en 96 point. Måske et alternativ til juleportvinen?
Berlingske skrev: "Rosiner, mandel, puddersukker og strejf af friske valnødder. Fed, cremet og saftspændt sherry, når det er bedst. Et brag af en vin, der egner sig perfekt som ledsager til juleknas."
5 stjerner i Berlingske
Pris: 150 kr.
Leverandør: Vinspecialisten / H.J. Hansen vin
Ugens vinder på aov.dk uge 51 - 2012