Ugens vinder
Clos de Los Siete 2008, Mendoza, Argentina
Clos de Los Siete er et Argentinsk Michel Rolland projekt, hvor man laver vinen på nogle af de klassiske Bordeauxdruer, Malbec, Merlot og Cabernet Sauvignon, og en anelse Syrah, som man også brugte i de gamle klassiske Bordeauxvine! Michel Rolland kommer selv fra Pomerol i Bordeaux, og er den suverænt mest kendte "flying winemaker". Han er konsulent på nogle af verdens bedste vine. Michel Rolland laver rigtige Parker vine. Vine med masser af frugt, fad og alkohol, og som falder i Robert Parkers smag. Clos de Los Siete 2008 får 90 point og Parker skriver bl.a.: "Round, ripe, and surprisingly complex for a wine of its humble price, it is an outstanding value meant for drinking over the next 5-6 years."
Berlingske skrev: "En rigtig koncentreret, solmoden og frugtpotent med argentiner, hvor man finder en snert af solbær og teblade. Forekommer dog en anelse høj på alkohol."
4 af 6 stjerner i Berlingske
Pris: 129 kr.
Leverandør: Kvickly
Ugens vinder på aov.dk uge 7 - 2012