Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Vin til Stenbiderrogn

Stenbiderrogn kaldes populært for "Nordens kaviar". Selvom frisk stenbiderrogn er en udsøgt delikatesse, er det nu noget af en tilsnigelse. Stenbiderrogn er let og frisk og salt i smagen. Stenbiderrogn har sæson februar til april, og er en rigtig forårsbebuder.

Kaviar og Champagne er et klassisk match. Når det drejer sig om stenbiderrogn skal vi være lidt mere forsigtige (man kan sagtens vælge en Champagne, men vælg en frisk og tør af slagsen).

Den klassiske ret hvor stenbiderrogen serveres med blinis, cremefraiche og rå løg er en let og frisk anretning med fine smagsnuancer. Vinen hertil må ikke blive for dominerende, det skal gerne være en vin der går med retten og ikke mod. Dvs vi skal finde en frisk og ikke for tung og fed vin.

Vi anbefaler:
  • Koldklima Chardonnay, ikke fadlagret

  • Grüner Veltliner

  • Knastør Riesling

  • Tør Champagne /Cava

  • Sauvignon blanc

  • Generelt friske tørre ikke fadlagrede hvidvine
Ole Brøndum
vinmægleren

Jeg ville selv anbefale en "tør Riesling " fra området i Rudesheim/Assmanhausen da - den tørre/fedme- vil
supplere maden perfekt