Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin


Vin til bøf - hvilken rødvin matcher den røde bøf?

At matche en god vin med en rød bøf afhænger af flere ting, eksempelvis hvilken udskæring vi taler om. Er det en mager engelsk bøf, eller er det en fedtmarmoreret ribeye? Tilbehøret har også en afgørende betydning. Er saucen en fed bearnaise, eller en fin rødvins “jus”? Er tilbehøret bønner eller svampe? Jo mere smag der er i kød, tilbehør og sovs, des mere kraft og potens skal der være i den ledsagende vin.

Generelt om vinmatch til rødt kød
Vine med en vis portion garvesyre komplimenterer et stykke rødt kød. Dels brydes sødmen i kødet af den mundrensende garvesyre, og nok så væsentligt så er der et fint samspil mellem garvesyren og kødets tunge proteiner. Garvesyren hjælper til at nedbryde proteinet. Udover garvesyre søger vi også moden frugtsmag til at komplimentere kødet og det ofte meget varierende tilbehør.

Forslag til vintyper:

Magre udskæringer
Sangiovese/ Chianti
Tempranillo/ Rioja
Zinfandel /Primitivo
Cotes du Rhone /Grenache
Oversøisk Pinot Noir

Fedtmarmorerede udskæringer (gerne fadlagrede vine)
Cabernet Sauvignon /Medoc /Supertoskanere
Shiraz
Malbec