|
|
En kraftig rødvin er typisk en vin med stor fylde og smagskoncentration. Smagen og fylden i rødvinen kommer overvejende fra drueskindet. I kraftige vine er der ekstraheret en del tørstoffer og dermed smagsstoffer fra drueskindet. Typisk vil en kraftig rødvin have gæret længere pÃ¥ âbærmenâ (drueskallerne) sÃ¥ledes at en større del af druens tørstoffer er kommet med i vinen (som at lade et tebrev trække lidt længere).
Druesorter og høstudbytte er af afgørende betydning for hvor kraftig en vin bliver. Druer med en forholdsvis stor mængde drueskind ift. âjuicenâ der gæres bliver kraftigere. Amarone der anses at være kraftig, kraften i Amarone opnÃ¥s ved at druerne efter høsten tørres, sÃ¥ledes at vandindholdet reduceres og tørstoffet i juicen øges.
Fadlagring kan også være med til at give vinen større smagskoncentration.
En anden parameter der er med til at give en vin âpowerâ er alkoholprocenterne. Høj alkohol er med til at give indtrykket af en kraftig vin. Vin dyrket i varmere omrÃ¥der vil sÃ¥ledes oftere opleves som værende kraftige, i modsætning til vine dyrket under køligere forhold der som hovedregel opnÃ¥r større finesse.
Kraftige druetyper
Eksempler på druer der giver kraftige vine er: Cabernet Sauvignon, Syrah/Shiraz, Grenache, Malbec, Zinfandel/Primitivo.
Kraftige vintyper
Eksempler på kraftige vine: Amarone, australsk Cabernet Sauvignon og Shiraz, Chateau Neuf du Pape, californisk Zinfandel, argentinsk Malbec, Brunello.
Er kraftig = gode vine?
Mange forbrugere er glade for kraftige vine, men kraftig vin er ikke nødvendig vis lig med god/stor vin. For at en vin skal betragtes som værende god/ stor skal der være balance mellem vinens kraft og fylde, og vinens øvrige elementer sÃ¥som frugtsyre/friskhed og mineralitet. Visse rødvine spiller mere pÃ¥ elegance end pÃ¥ âpowerâ. Eksempelvis forventes rødvine lavet pÃ¥ Pinot Noir druen at være mere elegante og raffinerede end deciderede kraftige. Samme kunne man sige om Chianti, Beaujolais, og Piemonte vine. |