Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Caspet
forskel på vine der har ligget på egefade og stålfade
Hvordan kan man smage forskel på vine der har ligget på egefade og stålfade, kan det læses på flasken ?


Hej Casper
Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller her.
Lad os starte med at fortælle lidt om hvilken indflydelse på vinen det har om en vin har ligget på stålfade eller egetræsfade.

Stål-/ beton-/ glasfiberbeholdere o. lign.
Vi tillader os lige at tage et par andre typer end stål med her. Typisk vil vine der udelukkende ligger på denne type beholdere være mere frugtdrevne, friske og “rene” i stilen. Man kan ikke på baggrund af denne type lagring konkludere om der er tale om en dyr eller billig vin. Dog vil billige bordvine som regel ikke have ligget på fad, da det er en dyrere og mere arbejdskrævende proces. Omvendt ser man nogle af de dyreste vine der er produceret især på cementbeholdere, de æggeformede beholdere er blevet enormt populære blandt kultproducenterne, da man med disse får en blødere og finere ekstrahering af garvesyren og smagsstofferne i drueskindet. Store vine hvor man gør meget ud af at fremhæve “terroir” (klima og jordbundsforhold), kan også med fordel gæres udelukkende på disse beholdere, så de fine nuancer i vinen ikke sløres af egetræsfadets karakter.

Egetræsfade - nye, brugte, store og små
Lagring på egetræsfade anvendes ofte i markedsføringen som et kvalitetstegn. Der er meget stor forskel på fadlagringens betydning. Har vinen ligget på nye eller gamle fade, er det amerikansk eller fransk/europæisk eg? Der er mange parametre der gør sig gældende.

Nye eller brugte fade
For at vinen skal tage smag af det ristede egetræsfad, skal det være forholdsvis nye fade. Første gang et egetræsfad anvendes til lagring trækkes ca 70% af garvesyren i egetræet og fadaromaerne (vanille, ristet kaffe, mørk chokolade, kokos) ud af fadet. 2. gang fadet bruges trækkes så godt som resten ud. Fade der anvendes 3 gange eller mere tilfører ikke vinen aromaer, men vinen vil stadig få en lidt blødere karakter ved at lagre på egetræsfade, da der vil være en svag iltning af vinen i processen. Et nyt egetræsfad der rummer 225 liter (300 flasker) koster typisk for amerikansk eg 3500 kr, og for europæisk eg 5000 kr. Amerikansk eg giver lidt mere sødmefuld vanille og kokos i smagen, den europæiske eg giver mere raffinerede noter af vanille, ristet kaffe og mørk chokolade. Lagrer man således hele sin produktion af vin på nye fade vil det typisk koste 12-20 kr. eks. moms pr. flaske. Derfor kan du som tommelfingerregel roligt regne med at vin der koster under 50 kr. flasken ikke har set nye fade (dog kan en mindre del af produktionen af en forholdsvis billig vin, f.eks. 10% af vinen have ligget på nye fade, og det vil kunne anes i vinesn smag).

Store eller små fade
Det klassiske egetræsfad er 225 liter. Men nogle producenter anvender egetræsfade/ beholdere på 5000 liter eller større. Ønsker man fadpræget i vinen er de små fade mere effektive, da der er et forholdsmæssigt større kontaktareal mellem vin og fad. Det store fade anvendes typisk som gæringsbeholdere på lige fod med stål og cementtanke, og anvendes gennem en længere årrække. Så når man leder efter fadpræg i vinen, er det typisk de små fade (og helst nye) man tænker på her.

Kan man se på vinen om den er lagret på fad?
Ja og nej!

Etiket og bagetiket
Det er ikke altid at det fremgår af etiketten om en vin er fadlagret eller ej. I nogle tilfælde vil det stå på enten etiketten eller bagetiketten. Eksempler på hvad der kan stå på en etiket er: “oak aged” og “elevë en fût de chene”, men ellers må du ty til bagetiketten.

Lovkrav om fadlagring
I det spanske vindistrikt Rioja er der krav til fadlagring for visse typer vine. En “Crianza” skal have tilbragt minimum eet år på egetræsfad, og en “Gran reserva” minimum 2 år på egetræsfad. Der findes lignende regler for andre vindistrikter også, eks. Brunello.

Tommelfingerregler:
De billigere vine er ikke fadlagrede, og hvis de er, er det typisk på gamle og måske store fade (der ikke giver et tydeligt fadpræg, og sjovt nok er det nogle gange disse vine der gør mest ud af at markedsføre at de er fadlagrede!).
Store dyre og halvdyre klassiske og kraftige rødvine som Bordeaux, Rioja, Barolo, Caiforniske Cab. S. og Pinot Noirs, Australske Shiraz, osv. er typisk lagret på egetræsfade, og som regel er en del af lagringen foregået på nye fade.


Som sagt det var et godt spørgsmål, og vi har her forsøgt at besvare de vigtigste facetter ved fadlagringen. Som du kan se er det et uhyre komplekst område.

/aov