Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin


3 hurtige om Pinot Noir

- Druesorten der anvendes i Rød Bourgogne
- Let til mellemfyldig elegante og raffinerede vine
- Passer godt til fuglevildt og lettere kødretter


Lidt om druen
Pinot Noir er en rødvinssort der især er kendt fra Bourgogne distriktet. Pinot Noir trives i de lidt køligere egne, og har en forholdsvis tynd drueskal, hvorfor den færdige vin har et relativt lavt indhold af garvesyre, men omvendt under normale forhold har en god del forfriskende frugtsyre. Pinot Noir er kendt for at være en god eksponent for de mineralske elementer der kommer fra de marker vinstokkene gror på.

Distrikter og vintyper
Pinot Noir er især kendt fra følgende områder:
Bourgogne, rød
Champagne, mousserende hvid og rosé
Tyskland, rød
Californien og Oregon, rød
New Zealand
Italien, rød og mousserende

Pinot Noir og madmatch
De røde Bourgogne vine er kendt for at lyse i farven, at være lette til mediumfyldige med en elegant og kompleks karakter. Letheden i vinene gør dem velgnet til fuglevildt, retter med svampe og lettere kødretter. Pinot Noir vine er relativt bekostelige, og nogle af de største Pinot Noir vine, eksempelvis fra Bourgogne er enormt eftertragtede og kan koste langt over 10.000 kr. flasken. Gode alternativer til Bourgogne kan typisk findes i Tyskland, Californien, Oregon og New Zealand.


Pinot Noir, synonymer
Spätburgunder (Tyskland)
Pinot Nero (Italien)