Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Camilla
Hjælp!
Hej.

Mit navn er Camilla og jeg er ved at uddanne mig til kok. Jeg står og skal til eksamen her til januar og skal i den forbindelse udarbejde en ret/menu udfra et trukket emne.

Og her er det jeg er lost, for jeg skal samtidig vælge hvilke vine der ville passe, og jeg aner absolut intet om vin, da jeg ikke selv drikker.

Så her håber jeg i kan hjælpe.

Min menu ser således ud:

Forret:
Stegte kammuslinger på bund af æble ogrødbede.

Hovedret:
Ovnbagt rødspættefilet med fennikelsalat, serveret på bund af rodfrugtmos.

Dessert:
Varm hyldebærsuppe med karamelliseret toast og vanillecreme.

Mvh Camilla.

Hej Camilla

Det er lidt af en opgave du er kommet på her - og der er lagt nogle vinøse udfordringer ind.

Som hovedregel s¨skal man enten finde en vin der "går med" retten, eller en vin der står i kontrast til retten. Tilbehøret er i øvrigt meget afgørende i det samlede valg. Du ved sikkert mere end os mht maden!

Men tag som eksempel kammuslingerne - når de er stegte og karameliserede er der en vis sødme i smagen - og de er meget kraftfulde. Går du med strømmen, så kan du vælge vine der har en vis fylde og ikke er for tørre i stilen, men her skal man passe på at vinen ikke tager magten fra kammuslingen. Vil du finde kontrasten, så find en knastør vin, gerne med et godt syrespil. Men her skal du passe på balancen med tilbehøret, der i sig selv har meget syre. Knastør og aromatisk vin kunne være et godt bud. Chablis er en klassiker. Søg gerne på "kammusling" her på siden, så får du mere inspiration!

Mht rødspætten med rodfrugter. Ift fisken skal man passe på at vinen ikke kommer til at dominere da fisken jo har en meget fin og delikat smag. Rodfrugterne er lidt mere tunge og cremede, så du skal finde en hvidvin der på engang har lidt fylde men samtidig et friskt modspil. Tysk Riesling, Pinot Grigo, ikke fadlagrede medium fyldige Chardonnay er nok de mere sikre.

Vin og varm suppe er en vanskelig kombination, og når der er tale om en meget sød dessert som denne, så kommer der givetvis udfordringer. Må man undlade?

Vi håber du har fundet lidt inspiration i din opgaveløsning - de konkrete vine må du selv ud at søge. Kommer jo også en del an på budgettet! Held og lykke med din eksamen.

mvh

aov

BTW glemte lige. Husk endelig at nævne serveringstemeperaturer - det er meget afgørende for vinoplevelsen. Du kan også finde mere om serveringstemperaturer her på siden - søg på "temperatur"