Spørg om vin
|
Tommelfingerregl til når man står foran vinhylden i føtex. Findes der nogle tommelfinger regler til hvordan man undgår dårlige vine når man står foran vinhylden i føtex? Regler der kan hjælpe en der ikke ved noget særligt om vin, men godt kan lide at drikke det. Venlig hilsen Inna | |
|
Undskyld Inna, men bedste forholdsregel er ikke at ende foran den vinhylde. Gå ind til din vinhandler og få en dialog om hvad du har brug for. På den måde kan du nøjes med at købe den gode vin du har brug for til lejligheden og slippe for fejlkøbene. Ellers må man prøve sig frem, når man står i supermarkedet, det må kaldes en del af legen :-) Mvh Frederik VinKreutzer.dk |
|
|
Frederik-Der er jo lidt noget sludder du kommer med, for supermarkeder sælger masser af glimrende vin til fornuftige priser. de sælger helt sikkert også megen konsumvin som er billig og nok noget standardiseret. lav pris/store mængder. Mit bedste tip til Inna er at læse nyhedsbreve og avisartikler både på tryk og på nettet om vin. Der er en syndflod af medier som har noget at sige om vin, og som kommer med smagsnoter og tips. Der smages og kommenteres også på mange vine som kan købes i supermarkeder. Næsten alle disse anmeldere orienterer sig efter forholdet mellem Pris og Kvalitet, hvilket jo altid er rart for vi jordiske. En anden fordel ved vinanmeldelser synes jeg er, at anmelderes må formodes at vide noget om karakteristika for de forskellige vintyper. Finder du en vin i et katalog kan du jo søge på google og se om nogen har besværet sig med at skrive noget om den. Er der ikke det ofte fordi ingen har noget pænt at sige om vinen. Ellers er det jo bare med at prøve sig frem og huske hvad man har smagt rundt omkring. Bor du i blot en mindre provinsby med fx 10000 indbyggere har du et meget større udvalg af vin ved hånden en du tror. |
|
|
Kære Inna, Jeg forstår frustrationen, når du står foran de mange hyldemeter med vin og egentlig bare gerne vil finde en vin, der falder i smag og som passer dine behov. Jeg vil foreslå dig følgende: 1. Vær bevidst om hvilke druer du kan lide 2. Find ud hvilke vinlande eller områder, der rammer din smag 3. Forbered dig hjemmefra på hvilken mad vinen skal passe til. Køb evt. bogen Vinen til Maden skrevet af Søren Franck med bidrag fra andre gode kræfter. 4.Vær bevidst om, at mange tilbud i supermarkedssektoren er vinens reelle pris, så lad dig ikke vildlede af en høj rabat 5. Husk at vinafgifterne netop er steget, så gå kr. 5,- op i pris, så du minimum er på niveau med 2011. Det store spørgsmål er så, hvordan du nemmest får ovennævnte overblik og hvordan du kan gemme dine indtryk, uden at skulle huske alt i hovedet. Der findes i dag en del app. til mobiltelefoner som kan hjælpe dig på vej. Disse forudsætter dog en vis interesse for vin og det tænker jeg nok du har siden du læser AOV's site, men jeg våger alligevel en mere lavpraktisk metode, jeg ved fungerer for de fleste. Når du smager en vin du synes om, så tag et billede af den og gem det på din telefon. Husk at fotografere både for og bagside, for det vigtige er at kende såvel drue som vindistrikt. Hvis du kan lave noter på mobilen kan du evt. skrive ned, hvad du særligt godt kunne lide. Vigtigt er også at notere sig prisniveau når det er muligt, for det fortæller lidt om hvad du skal kigge efter. Bemærk følgende som oftest vil være beskrevet på en bagetiket og derfor er værd at bide mærke i: TØRHEDSGRAD er vinen tør, mellemtør eller til den søde side, SYRENIVEAU: lav, høj, medium, GARVESYREN(tanniner) er de beskrevet som modne, bløde, eller med bid, FAD - lang fadlagring giver tydeligt præg til vinen og bemærk, hvordan det står beskrevet på de vine du kan lide. Jeg er ikke utilbøjelig til at give Frederik Kreuzter ret, men fakta er at mange danskere køber deres vin der hvor de handler ind til dagligt. Tilgængæld vil jeg opfordre dig til at blive bevidst om din egne smagspræferencer, og det kan du blandt andet blive ved at lave et lille notat, hver gang du smager vin, du kan vælge at gå til vinsmagninger, eller du kan få lavet din egen vinprofil (og dette er et reklameindslag for sidstnævnte kan jeg hjælpe dig med) Held og lykke derude. De fleste jeg kender der er gode til at navigere indenfor vin har alle "drukket" sig til deres erfaring Mange hilsner Malene Smidt Hertz Rundt om Vin |
|
|
Kære Inna! Jeg er enig med Malenes og Carstens kommentar! I dag man findes mange kvalitets vine fra top Winery i supermarkeds kæde, som f.eks. i Føtex. Ungarn vil bryde ud af isolationen i vinens verden! Derfor... Siden 2005 er vi også leverandør til Dansk Supermarked og du kan finde Tokaji Late Gold, sent høstede botrytis ædelsøde dessertvin på hylderne i Føtex, Bilka, som fik netop guldmedalje ved Vinalies Internationales i Paris den 03. marts 2015 Med venlig hilsen, Laszlo www.ungarskevine.dk https://www.facebook.com/UngarskeVine?ref=hl |
|
|
Kære Inna! Jeg er enig med Malenes og Carstens kommentar! I dag man findes mange kvalitets vine fra top Winery i supermarkeds kæde, som f.eks. i Føtex. Ungarn vil bryde ud af isolationen i vinens verden! Derfor... Siden 2005 er vi også leverandør til Dansk Supermarked og du kan finde Tokaji Late Gold, sent høstede botrytis ædelsøde dessertvin på hylderne i Føtex, Bilka, som fik netop guldmedalje ved Vinalies Internationales i Paris den 03. marts 2015 Med venlig hilsen, Laszlo www.ungarskevine.dk https://www.facebook.com/UngarskeVine?ref=hl |
|
|
Kære Inna, Jeg er egentlig enig med Kreutzer: Den bedste regel er at undgå supermarkeders vinhylder. MEN hvis det endelig skal være sådan, så synes jeg, at disse "regler" kan være til gavn: 1) Undgå vin der koster mindre end 50 kr. pr. flaske. Gælder også selvom vinen er på tilbud eller der gives mængderabat. 2) Undgå vine fra de store klassiske europæiske vinområder (Bordeaux, Bourgogne, Montalcino, Barolo, Chianti, Rioja m.v.) der koster mindre end 150 kr. pr. flaske. 3) Køb kun vin hvor domænets/vingårdens navn står på etiketten og ikke kun et producentnavn som f.eks. Hardy's. 4) Undgå negociantvin. Negocianter er vinkøbmænd der opkøber vin og/eller druer fra mange forskellige producenter og blander dem til noget helt ligegyldigt vin. Eksempler på negocianter: George Duboeuf og Paul Jaboulet Aîné. Det kan nogen gange være svært at gennemskue, for visse negocianter er også selv producenter. 4) Husk hvilke druer/områder du godt kan lide og gå efter det. Ingen tommelfingerregler kan dog erstatte erfaring, så der er nok ingen vej uden om at smage en masse og så notere sig hvad du synes virker, og hvad du ikke synes virker. Mvh, Søren - www.smagforsmag.dk |