Spørg om vin
|
Markham Merlot fra CA Er der nogen, der ved, hvor man kan købe denne dejlige Merlot i DK? | |
|
Hej Jane Mig bekendt er der ingen dansk importør pt. på vinen. |
|
|
Hej Jane Vi kender alt for godt oplevelsen af at have fundet den helt rigtige vin, men at den så desværre ikke er tilgængelig på markedet. Måske fordi den ikke længere findes i den årgang man nu engang har forelsket sig i, eller den situation du står i, at den simpelthen ikke findes på det danske marked. Vi har et par forslag til hvad du kan gøre, alt efter hvor desperat du er for at få lige netop den vin du søger. 1. Du kan købe vinen direkte via Markhams hjemmeside (http://www.markhamvineyards.com) Markham sender godt nok ikke udenfor USA, men du kan oprette et depot hos f.eks "ShopUSA" (www.shopusa.dk). De har en adresse i USA hvor vinen kan leveres til. ShopUSA sørger så for videre forsendelse til Danmark, og står også for told og afgifter ifm købet. Det er naturligvis en lidt bekostelig affære. Hvis du eksempelvis bestiller en kasse med 12 flasker til en pris fra webshoppen hos producenten på 20 USD ender du med at give nogenlunde det dobbelte før end den lander på din hjemadresse i Danmark. Man skal altså regne med en omkostning på omkring 100 kr. pr. flaske i forsendelse og afgifter. 2. Gå på jagt efter en lignende Merlot fra Californien blandt de danske importører. Rasmus Holmgård har et glimrende indlæg på sin blog om danske importører med fokus på US vine, se indlægget her. Du kunne så evt. starte med nogle Merlotvine fra samme område som Markham (St. Helena), da sandsynligheden for at finde en lignende nok er størst på denne måde. 3. Hvis du er meget glad for US vine og USA i det hele taget kunne du overveje at melde dig ind i DAWS (Danish American Wine Society) som er en dansk vinklub der udelukkende beskæftiger sig med amerikanske vine. DAWS arrangerer i øvrigt jævnligt amerikanske vinmiddage på den amerikanske ambassade i København. Sommelieren Keld Johnsen er forpagter af restauranten "The Diplomat" på ambassaden. Udover at forpagte restauranten handler Keld også med amerikansk vin. Se link til The Diplomat og Kelds vinhandel her Se link til DAWS her God fornøjelse, du burde kunne få nogle fornøjelige timer til at gå med at finde din vin! |
|
|
Mange tak for godt svar, aov! Jeg vil straks gå videre med jeres forslag, og glæder mig allerede :-) |