Spørg om vin
|
Hej jeg skal lave en middag hvor jeg serverer flere forskellige vine fra bourgogne, deriblandt Gevrey chambertin. Kan i anbefale en 3 retter menu evt noget rigtig lokalt. | |
|
Det lyder dejligt... Er en af dem hvid, er kammuslinger super. De norske smager tit bedre end de franske her, og så er det næsten lokalt... gerne helt enkelt, f.eks. gratinerede i skallerne med lidt smør, hjemmelavet rasp, persille og citron. Jomfruhummerhaler er også et bud, lige stegt... måske med fennikelhjerter, smørstegt eller i rå, papirtynde skiver og en en for stærksmagende estragon-emulsion til Til de røde... en af mine favoriter er små fugle - agerhøns er kong, vagtler er gode - med efterårshindbær og svampe, f.eks. sort trompet eller tragtkantareller... lidt stegt foie gras til skader ikke. Gris er også godt til rød Bourgogne, måske en stegt gourmetsaltet/letsprængt kotelet fra en gris, der har levet og spist godt. Igen med svampe, - mange - så god til rød Bourgogne og indbrebet af årstiden. Måske med tilbehør af letsyltet brombær med lidt skalotteløg og meget lidt eddike og sukker. Måske også små, nye, kogte rødbeder til. Begge er rigtig god til gris, det afhænger lidt af nuancerne i vinene om de bidrager til den store synergi eller bare hænger ved.... Brisler.... altid gode, eller bourgogne-klassisk Kanin i sennep... En enkel grøn salat til at rense, så en kompleks rødskimmel ost - kan man ikke finde en egnet danske, kan en bourgonsk Epoisses godt bruges :) Dessert... bagte sveskeblommer, blomme- eller vaniljeis og friske hasselnødder - den lokale - eller mini-muffin af Valhrona chokolade med flydende blomme-trøffelkerne - den halvlokale... Der er opskrifter på kammuslinger, fugle, kanin, muffin mm. på www.jonaskogebog.blogspot.com Jeg håber du finder de helt rigtige, god fornøjelse med middagen! mange hilsener Kim |