Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Lotte Ø
Hvordan påvirker vinglas smagsoplevelsen. Rødvinsglas
Hvilket rødvinsglas. Hvordan påvirker vinglas smagsoplevelsen. Hvis jeg kun skal have 1-2 typer hvad skal jeg så vælge?

Valg af vinglas kan være en større videnskab, men da du skriver at du vil forsøge at holde dig til 1 eller 2 typer vil vi her forsøge at snævre det lidt ind.

Sørg for at vælge glas med en ordentlig "bowle", hvor vinen kan slynges - således at aromaerne kan frigives. Især når det gælder rødvine, kan det anbefales at der er en stor overflade, igen således at aromaerne kan frigives. For hvidvin er en mindre overflade at foretrække, da opvarmningen af vinen hermed går lidt langsommere.

Som udgangspunkt er det godt med "tulipanformede" bowler, da de frigivne armoaer hermed fortættes når de forlader glasset, og oplevelsen hermed bliver større.

Skulle jeg vælge 1 eller 2 typer af glas, ville jeg vælge et rødvinsglas med en stor bowle, og et hvidvinglas med tulipanform. Hvidvinsglasset kan passende bruges også til søde dessertvine, herunder portvin. Disse typer vin serveres ofte fejlagtigt i alt for små glas, der ikke lader vinene komme til deres fulde ret.

En anden overvejelse du kan gøre dig, er om du evt. vil have nogle af de populære "stilkfri" glas.

De stilkfri glas kan være gode til hverdag, da man opnår alle de gode egenskaber som den store bowle giver, og de er lidt nemmere at håndtere i hverdagen (opvask mm).

Til lidt festligere lejligheder, kan man komme langt med at have et godt hvidvinsglas, og et godt rødvinsglas, og hvis man så endda har et stilkfrit glas, kan det passende anvendes som vandglas.

Riedel og Spiegelau er blandt de førende indenfor vinglas, og de har gode beskrivelser af hvad deres glas er velegnede til.
Henrik
En kombination som jeg ofte anbefaler folk, som ikke gider ofre + 200,- kr. pr. glas:

Spiegelau Authentis Bordeaux Magnum er et fantastisk allround rødvinsglas til en fornuftig pris.
Spiegelau Authentis Rotwein er lidt mindre end ovenstående. Derfor anbefaler jeg så det som hvidvinsglas, da Authentis seriens rigtige hvidvinsglas efter min mening er for lille.

Disse to glas passer også flot sammen på et bord.

Du kan evt. læse lidt om glas her:
http://www.lafite.dk/default.asp?side=vinglas-servering-dekantering&menu=vininfo

God jagt

mvh

Henrik
Vintest og vinsmagning - vinklubben lafite