Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Spørg om vin

Henrik W
Forret - Kammusling med rabarber
Stegte kammuslinger med rabarberkompot. Jeg er usikker på hvilken type vin der vil passe til rabarberens syrlighed.

København K
Champagne er et godt bud. Måske især en rosé. Evt. Louis Roederer Rosé vintage 2004 til kr. 495,-

Mindre kan så absolut også gøre det, evt. en super cava fra Raventos (spaniens ældste og bedste cava producent). De har en rosé, som hedder Raventos de Nit 2007 til kr. 159,-,
som er fantastisk. Utrolig elegant og velstruktureret.


Århus C
Vin og rabarber

Oxalsyren i rabarber, er det der volder os udfordringer, når vi skal matche vin til enten en for- eller hovedret med fx rabarberkompot, eller en dessert, hvori rabarber indgår. Det oftest høje syreniveau betyder at vi skal finde en vin der ligeledes har en frugtig syre, så vi kan få skabt en forbindelse mellem vinen og maden. Ved ikke søde retter med rabarber, fx rabarberkompot, kan en frugtig Beaujolais med en god syre, være et godt match - det er i øvrigt et lidt overset match til mange fiskeretter.

Til rabarberdesserter kan man ligeledes gå lidt i samme retning, dvs. en halv- til helsød vin, lavet på druen Gamay (ligesom Beaujolais). Gamay har nemlig oftest mange smagsnuancer i retning af jordbær og rabarber.

Men en tysk Beerenauslese kan til de halvsøde rabarberdessert ligeledes være et godt match. I øvrigt vil jeg anbefale, at man overvejer at tilsætte lidt antioxalsyre, hvis rabarberne er meget grønne, eller har et super højt syreniveau. Det kan købes i supermarkeder, og kan gøre den vanskelige opgave med at få vin til at matche rabarber lettere, uden at skulle tilsætte flere kilo sukker, for at få overdøvet syren.

Mads J.
Helena Dahl
Personligt ville jeg ikke drikke rose champagne til da det er for komplekst, og typisk en ret hård boble som ikke passer til kammuslingen.
jeg ville vælge en ældre hvid Bourgogne da en har fylde og fedme som ville gå godt med kammuslingen og samtidig til den lidt syrlige rababer kompot, så man spiller fedmen og fylden op mod syren i kompotten og løfter den intense smag i kammuslingen.