|
De bedste Julevine under 100 kr., julen 2023
Test af julevine - underr 100 kr.
Vi bringer de bedste vine i testen af vine under 100 kr. her:
(se test af julevine over 100 kr. andetsteds på siden)
Brotte, Creation Grosset 2020, Cairanne, Frankrig
6 stjerner
100 kr. hos Skjold Burne
Smagsnoter: Mørk frugt af brombær, sort og hvid peber, krydderurt. Ristede noter, flint og en anelse mineralitet. Trods sin tyngde virker vinen med sine fløjlsbløde tanniner friske syre nærmest luftig som en god Pinot Noir. Skænk den i store glas og giv den masser af ilt og du vil få en herlig oplevelse. Flot repræsentant for den mindre kendte Rhone Cru, Cairanne. Til prisen i sandt kup.
Guigal, Cuvee Philipson 2019, Cotes du Rhone Frankrig
6 stjerner
79,95 kr. v. 6 stk hos PhilipsonWine
Smagsnoter: Ristet kaffe, mørk chokolade, små modne og sprøde blåbær. Krydret mund og en flintet let mineralsk finish. Vi har fulgt Cuvee Philipson gennem årene, og der har altid været Value for money. 2019eren er fantastisk flot og vi kvitterer med 6 stensikre stjerner.
Chateau Kamnik, 15 by Kamnik , Nordmakedonien
6 stjerner
75 kr. v. 12 stk hos Skovgaard Vine
Smagsnoter: Sprød spændstig frugt af blommer og brombær, det her er bare godt. Moden og relativ rund garvesyre. Lidt grønne urter og en fin kant af blyant. Vi blev nærmest blæst bagover af testens overraskelse. En vin fra Nordmakedonien på 50% Cabernet Sauvignon og 50% af den lokale drue Vranec.
Chateau Capion, Le Chemin des Garennes 2018, Terrasses du Larzac, Frankrig
6 stjerner
99,95 kr. v. 6 stk. hos AndrupVin.dk
Smagsnoter: Lædernoter, ristet kaffe, chokolade. Spændstig frugt og god mundfylde. Harmonisk vin hvor frugt, syre og sødme spiller flot sammen. Enestående vin i sin prisklasse.
Grenache Noir V.V. 2022, Galhaud, Pays dOc, Frankrig
6 stjerner
80 kr. v. 6 stk hos Erik Sørensen Vin
Smagsnoter: Mørk moden lækker frugt af spændstige brombær, ristet kaffe og lidt flintede noter. Engelsk lakrids. I munden fyldig rund og venlig og med en sprød og velintegreret frugtsyre. Meget harmonisk og hesltøbt vin. En vinder i sin prisklasse.
Acinatico, Classico Superiore, Valpolicella Ripasso 2020, Italien
6 stjerner
99,95 kr. v. 6 stk. hos Jysk Vin
Smagsnoter: Mørk moden dyb frugt, brombær og mørke kirsebær. En god og spændstig vin med en velintegreret syre og en afbalanceret let sødmefuld frugt. En rund og blød garvesyre. Meget harmonisk vin.
Saint Roch Roubials, 2020, Cotes Catalanes, Frankrig
5 stjerner
79,95 kr. v 6 stk hos AndrupVin.dk
Smagsnoter: Thaibær, garrique, flint og limeskal. God intensitet og vinen slutter med en pebersrydret note. Lidt af en bulderbasse der læner sig op af fuld plade, men vi ender på 5 store stjerner.
Obalo, San Rogue 2020, Rioja, Spanien
5 stjerner
90 kr. v 6 stk hos Erik Sørensen Vin
Smagsnoter: Thaibær, lette vanillearomaer fra de ristede fade. Særdeles frugtdreven Rioja med en fin kant af urter og graffit og en fin afstemt garvesyre der giver vinen en fin struktur. Sjælden flot representant for Rioja i et fornuftigt prisleje.
Mothers Milk, First drop Shiraz 2017, Barossa, Australien
5 stjerner
89,95 kr. v 6 stk. hos Philipsonwine.com
Smagsnoter: Solbær og solbærblade, Frugtdreven og generøs som en oversøisk vin skal være. Vanille og nymalet kaffe. Intens og kraftfuld vin der bæres oppe af en lækker og læskende frugtsyre. Denne vin har en bred anvendelighed til den kraftfulde mad, og kan gå til både grillbøffen og flæskestegen. Vi er begejstrede.
Antale 2021, Veneto, Italien
5 stjerner
69,95 kr. hos Skovgaard Vine
Smagsnoter: Mørke kirsebær, syltede vanillenoter, snert af kirsebærsten/amaretto. Meget harmonisk vin med en god mundfylde. Et godt match til den danske julemad.
Messeri Limited edition, Appassimento 2020, Puglia, Italien
5 stjerner
57 kr. hos AMKA henviser til nærmeste forhandler
Smagsnoter: Små mørke brombær, grøn peber, tobak. Smidig rund. En god fylde og frugt- og alkoholsødme der matcher den danske julemad. Hele herlighden bæres oppe af en forfriskende men også lidt markant frugtsyre. Gansk imponerende vin til prisen.
Guerrieri Rizzardi, Montecru, Rosso Veronese 2021, Italien
5 stjerner
99 kr. v. køb af 2 stk hos H.J. Hansen
Smagsnoter: I næsen herlig mørk frugt af blåbær og brombær, og en herlig duft af nypudsede sko. Vinen har en god mundfylde og en fast struktur der bakkes op af en lækker velintegreret frugtsyre. Tør finish med tørvede noter og en snert af timian.
Gran Maestoso, Winemakers selection, Primitivo Puglia 2021, Italien
5 stjerner
75 kr. hos Supermarco
Smagsnoter: Syltede små brombær, kirsebær og kirsebærsten, vanille i næse og smag. Smidig og rund vin der afrundes lidt laurbærnoter på finalen, det giver lidt kant til den sødmefulde vin. En vin der matcher den danske julemad
Finca Sophenia, Karma Malbec 2022, Uco Valley, Argentina
4 stjerner
89 kr. hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Tobaksbklade, solbær, syrlige kirsebær og ristet kaffe. God spændstig mellemfyldig vin.
Cedar Rock Cabernet Sauvignon 2017, Californien
4 stjerner
89 kr. hos Laudrup Vin
Smagsnoter: Bolværk, sisal, mørk og reduktiv frugt. Snert af grøn peber og solbærblad. Rund og lækker vin med en del glycerol der trækker nogle flotte gardine i på glasset. Virkelig smooth og lækker. En Sunshine Cabernet der skal op i nogle store glas og have lovmasser af luft, Kan med fordel dekanteres.
Villa des Gres 2021, Cotes Du Rhone, Frankrig
4 stjerner
74 kr. v. 6 stk hos Jysk Vin
Smagsnoter: Syltede kirsebær, boysenbær og kongen af DK. Vinen har fine krydrede noter af timian, hvid og grøn peber. Markant syre.
Conte Parelli, Appasimento 2020, Rosso Puglia, Italien
3 stjerner
72,95 kr. hos AMKA henviser til nærmeste forhandler
Smagsnoter: Syltede blåbær, vanille. Sødmefuld frugt, cremet rund og gavmild. Markant frugtsyre på finalen.
Eclipse Old Vine Zinfandel, 2020, Lodi, Californien
3 stjerner
89 kr. hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Blommer, kongen af Danmark/gaze, sødmefuld frugt. Cremet rund vin med en fin mundfylde. En noget sødmefuld vin der afrundes med en markant frugtsyre.
Casa Marco, Zinfandel, Puglia, Italien
3 stjerner
89,95 kr. hos Supermarco
Smagsnoter: Volumniøs duft af blommer og kirsebær omgærdet af noter af gazebind/medicinskab. Vinen er cremet smidig og rund og afrundes af en markant frugtsyre.
Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget i november 2023. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbudspriser. Vinene er gratis prøver fra leverandøren |
|