|
De bedste vine til Sushi
Test af vine til Sushi
Alt om Vin har inviteret branchen til at sende deres bud på vine der passer til Sushi. Den store udfordring er de fine nuancer af fisk kombineret med de meget skarpe elementer af soya, wasabi og ingefær. Du kan se anmeldelserne af de vine der klarede sig bedst nedenstående.
Zind, Zind Humbrecht Z019,
6 stjerner
175 kr. v. 3 stk hos Erik Sørensen Vin
Smagsnoter: Grøn peber, zar og krydderurt. Nektarin og Granny Smith. Supersprød og sprællevende vin med en intens syre der holder liv i den saltede og meg fin mineralske afslutning. Det her er en vin der giver dig en helt unik og fantastisk oplevelse af hva Chardonnay druen kan præstere i de rette hænder. Verdensklasse.
Arthur Metz, Steinklotz, Riesling 2019, Alsace, Frankrig
6 stjerner
99 kr. hos Kvickly og Superbrugsen
Smagsnoter: Den velkendte Riesling aroma af petroleum og skiffer. Citrus, let bitter grape, Sprød læskende og kalket mineralsk. Et glas mere, ja tak. Fornem Riesling.
Dr Burklin Wolf, Wachenheim Riesling Trocken 2021, Pfalz, Tyskland
6 stjerner
119,95 kr. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Let mineraslk næse med Riesling druens typiske petroleum og våd skiffer. Læg dertil en sprød citrus og granny smith æbler. Tydelig mineralsk vine med noter af calcaire og en flot saltet finish. Denne Village vin fra Burklin Wolf imponerer stort.
Champagne Bechet de Rochefontaine Brut, Champagne, Frankrig
6 stjerner
149 kr. hos Kvickly og Superbrugsen
Smagsnoter: Sprøde grønne Granny Smith æbler, citrus/lime. Fine små og vedholdende bobler. Kalket mineralitet og en knivskarp og præcis syre der kendetegner en god Champagne. Til prisen er det et regulært kup.
Santa Carolina, Sauvignon Blanc, Gran Reserva 2021, Valle de Leyda, Chile
5 stjerner
55 kr. hos Rema 1000
Smagsnoter: Flintede noter, krydderurt og nyslået græs. Grønne æbler og stikkelsbær. Let saltet mineralsk finale. En let cremet og rund mundfylde der afslører det oversøiske præg. En sand prisbasker.
Sonnentau, Scheurebe trocken 2021, Alexander Gysler, Rheinhessen, Tyskland
5 stjerner
125 kr. v. 6 stk hos Erik Sørense Vin
Smagsnoter: Grønne æbler, nyslået græs. Rød grape og lime. Let sødme der matcher asiatisk mad. Vinen har fine mineralske noter af grafit/granit. Harmonisk vin.
Romerhof, Necto 1, Riesling 2018, Mosel, Tyskland
5 stjerner
99 kr. v. 6 stk hos Andrup Vin
Smagsnoter: Kraftfuld næse med mineralske noter af petroleum og granit. Fedmefuld og cremet frugt af kvæde og fersken. Fin balanceret sødme der karakteriserer en god Mosel, Godt match til sushi.
Umami Gentil 2020, Mittnacht Freres, Alsace, Frankrig
5 stjerner
129 kr. v. 6 stk hos AVinstouw
Smagsnoter: Stenfrugt/fersken, akaciehonning og bivoks. God præcis vin med smidig let sødmefuld frugt af nektariner. En let saltet og urtet finish der øger oplevelsen og giver vinen kant og karakter. Perfekt match til sushi.
Lola by Paco & Lola, Cava Brut, Spanien
5 stjerner
99,95 kr. hos Jysk Vin
Smagsnoter: Efterårsæbler, skovbund, smørristede champignons og brioche. Store runde fyldige bobler. Umidddelbart en meget rig og fyldig Cava, med en fin sprød og mineralsk afslutning der giver en god kontrast og giver vinen karakter. God madvin.
Santa Carolina, Reserva Chardonnay 2021, Maule, Chile
4 stjerner
65 kr. hos Rema 1000
Smagsnoter: Intense fadnoter af flødekaramel, vanille og ristede nødder. En let fedmefuld stenfrugt med nuancer af tropefrugter der gør vinen rund og cremet. Udpræget oversøisk Chardonnay. God til prisen.
Pomone 2021, Ams Tram Gram, Frankrig (orangevin)
4 stjerner
129 kr. v. 6 stk hos Andrup Vin
Smagsnoter: Fine små røde skovjordbærbær, rød grape og parfumeret litchee.. Fed og frugtdreven vin der har en forsfriskende syre af rød gape en forfriskende citroskal. En harmonisk vin hvor man fornemmer den struktur og ekstra mundfylde der præger en orangevin.
Wente, Morning Fog Chardonnay 2019, Livermore Valley, Califonien
4 stjerner
110 kr. hos Skjold Burne
Smagsnoter: Ægte oversøisk Chardonnay med tydligt præg af ristet fad, ristet smør og flødekaramel. Stenfrugt af syltet fersekn og abrikos. Lidt flintede noter og stilke der giver vinen sin karakter. Fyldig fed og cremet Chardonnay.
Dr Burklin Wolf, Villa Burklin, Riesling Trocken 2021, Pfalz, Tyskland
4 stjerner
79,95 kr. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Kvæde, æbler og lynghonning. Let sødmefuld frugt, cremet og rund med den fine Riesling prikken på tungen. Lidt grønne og urtede noter mod slutnningen.
Ludwig 2020, Thurnicher Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland
4 stjerner
89 kr. hos Holte Vinlager
Smagsnoter: Mineralsk næse, petroleum og granit. Sødmefuld ren og præcis frugt af syltede nektariner. En fedmefuld vin, hvor sødmen dominerer billedet.
Vier Jahrzeiten, Durkheimer Hochmess, Riesling Spaetlese Trocken 2020.Pfalz, Tyskland
4 stjerner
89,95 kr. hos AMKA anviser nærmeste forhandler
Smagsnoter: Rieslingen viser sine fine dyder af petroleum, flint og skiffer. Grape og lime, lidt bitre citrusnoter. Spændstig og læskende vin.
Eroica, Ch. St. Michelle & Dr. Loosen, Riesling 2020, Colombia Valley, Washington
4 stjerner
189 kr. v. 3 stk hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Tydelig Rieslingsk petroleumsnæse. Skarp og præcis frugt af lime der gør vinen spændstig og læskende. Lækker vin.
Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget december 2022. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbudspriser. Vinene er gratis prøver fra leverandøren |
|
. |
|