|
Vintest: Bedste grillvine under 100 kr.
Vi anmelder gode vine der passer til grillmaden.
Grillmenuen spænder bredt. Vi har eftersøgt vine der passer til de mere almindelige grillretter af marineret kød med tilbehør af diverse salater og brød.
Alt om Vin inviterede branchen til at sende deres bedste bud på en vin til temaet. Du kan se resultatet af testen her:
Condado de Haza, Crianza 2018, Ribera del Duero, Spanien
6 stjerner
89,95 kr. v. 6 stk hos Philipson Wine
Smagsnoter: Solbær, solbærblade, vanille. Sprød og lækker frugt med en integreret sødme. Hertil kommer en herlig snert af cigarkasse/ cedertræ. God struktur, krydret og spændstig. Vi er begejstrede og tøver ikke med at kalde den årets grillvin!
Cave les Coteaux, Prestige 2018, Rhone, Frankrig
6 stjerner
69 kr. v. 6 stk. hos A Vinstouw
Smagsnoter: Ristet kaffe, nyspidsede blyanter, cedertræ der omkranser en mørk dyb og moden frugt. Vinen har en fin mineralsk og tørvet finale med grafit og let saltethed. I sin prisklasse er den her vin en absolut topscorer hos smagspanelet.
Alambrado, Estate bottled Malbec 2018, Mendoza, Argentina
6 stjerner
59,95 kr. v. 12 stk hos Jysk Vin
Smagsnoter: Let vulkanske noter, brombær og snert af kamfer. Perfekt moden og spændstig frugt, lidt grafit og nyspidset blyant der giver vinen kant. Mellemfyldig vin med en forfinet garvesyre i fin balance. Imponerende godt glas vin til en god pris.
Catena Malbec 2016, Mendoza, Argentina
6 stjerner
99,95 kr. v. 12 stk hos Philipson Wine
Smagsnoter: Ristet kaffe, mørk chokolade, små mørke spændstige brombær. Det her er bare en veldrejet vin med god frugtsødme og et godt skud peber. God til det grillede oksekød.
Farmers Block, Signature series, Pinotage 2020, Western Cape, Sydafrika
6 stjerner
80 kr. v. 3 stk hos Skjold Burne
Smagsnoter: Solbærnoter, grønne stilke, grafit og en let kamfernote. Vinen har en god struktur og fylde med en snert af garvesyre og nyspidset blyant. Tørvet og dejlig tør på finalen. Det her er bare et megagodt glas vin til prisen.
Domaine Janasse 2020, Terre dArgile, Cotes Du Rhone Villages, Frankrig
5 stjerner
89,95 kr. v. 6 stk hos Jysk Vin
Smagsnoter: Intens frugtdreven vin med gode krydderurtnoter (garrique). Vinen er spændstig med en god portion frugtsyre og en god mineralitet af grafit på finalen. En vin der skal nydes af store glas for at dens fulde potentiale kommer til udtryk. 5 store stjerner.
El Goru, The mad hairy fella, Jumilla 2020, Spanien
5 stjerner
79 kr. v. 6 stk hos Holte Vinlager
Smagsnoter: Ristet kaffe, frugt af boysenbær, kamfer, grønne stilke. En cremet og rund vin med en fin syre der gør vinen spændstig. God krydret afslutning af friskkværnet hvid peber.
Bodegas Tempore Garnacha 2020, Generación 73, Aragon, Spanien
5 stjerner
85 kr. hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Kongen af danmark (bolchet), boysenbær og nypudsede sko. God rund tætpakket frugt med en knivspids lakrids. Cremet rund og smidig vin der vil være god ledsager til den barbecue marinerede grillmad.
Aresca 1952, La Moretta, Barbera dAsti 2019, Italien
4 stjerner
85 kr. hos Rudersdal Vin
Smagsnoter: Lette og lyse bær/ hindbær. Menthol/ gaze og fine grenede og stilkede noter og lidt grøn peber. Vinen har Barberas kendetegnende og friske frugtsyre der renser godt ud i den fede og tunge grillmad. Godt match til din grillmad.
Conte Parelli, Appasimento rosso passito 2020, Puglien, Italien
4 stjerner
69,95 kr. hos AMKA (anviser nærmeste forhandler)
Smagsnoter: Skøn og ligefrem dyft af små mørke brombær, let tone af kamfer og nypudsede sko. Rund og saftig vin med masser af sødmefuld frugt. God vin til barbecuemarineret grillmad.
Domaine Mur Mur Ium, Le Retour 2020, Ventoux, Frankrig
4 stjerner
89 kr. v. 6 stk hos Holte Vinlager
Smagsnoter: Storladen næse af kirsebær og marcipan, lidt stilkede noter. I munden opleves en bulderbasse med masser af dyb mørk moden frugt. Stor ekstraktion der er med til at give en let raspende garvesyre.
Dehesa El Carrascal Tudons Monastrell 2017, Spanien
4 stjerner
85 kr. v. 6 hos Andrup Vin
Smagsnoter: Brombær, ristet kaffe, grønne kviste og hvid peber, det hele indhyllet i vanillesødmefulde noter fra de amerikanske fade. En markant alkohol der kan være god til at rense smagspaletten af fed og marineret grillmad.
Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget juni 2022. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbudspriser. Vinene er gratis prøver fra leverandøren
|
|
. |
|