|
Vintest: Bedste grillvine over 100 kr.
Vi anmelder gode vine der passer til grillmaden.
Grillmenuen spænder bredt. Vi har eftersøgt vine der passer til de mere almindelige grillretter af marineret kød med tilbehør af diverse salater og brød.
Alt om Vin inviterede branchen til at sende deres bedste bud på en vin til temaet. Du kan se resultatet af testen her:
Closerie de Vaudieu 2020, Chateauneuf du Pape, Frankrig
6 stjerner
149,95 kr. v. 6 stk hos Philipson Wine
Smagsnoter: Ristet kaffe, flint, blåbær, boysenbær, zar urter og flint - en symfoni af aromaer. Vinen har et enormt energiniveau der bombaderer sanseapparatet med de mange indtryk. Ganske koncentreret vin der er perfekt afstemt med masser af salte mineralske noter. En absolut vinder der uden tøven scorer topkarakteren.
Cune, Rioja Reserva 2017 Spanien
6 stjerner
139,95 kr. hos AMKA (anviser nærmeste forhandler)
Smagsnoter: Lækker afstemt fad med ristet kaffe, chokolade og vanille, sprød frugt af brombær og en fin afslutning med hvid peber. Fin syre og lidt salt mineralske noter. En stor vin som man sagtens kan have en kasse liggende af.
Vendimia Seleccionada, Resalte 2019, Ribera del Duero, Spanien
6 stjerner
129 kr. v. 6 stk hos Jysk Vin
Smagsnoter: Næse af sprøde modne brombær, hvid og grøn peber. Lidt vanille og karamelnoter fra fadet., sprød lækker energisk vin, perfekt afstemt frugtsyre - lang finish med saltede noter. Seriøst godt glas vin.
Rodney Strong, Old vines Zinfandel 2018, Sonoma, Californien
6 stjerner
200 kr. hos Skjold Burne
Smagsnoter: Intens blommer og ristet kaffe. Pirrende noter af kamfer/medicinskab og gaze. Cremet fløjlsblød og rund og det hele holdes oppe af en let syre. Mod slutningen bliver belønnes man med den karakteristiske peberkrydrede Zinfandel afslutning. Det her er Zinfandel når det er absolut bedst.
Liberated Pinot Noir 2020, Califonien
6 stjerner
109,95 kr. v. 6 stk hos Jysk Vin
Smagsnoter: God Pinot tone af mørke kirsebær, laurbær, peber og grafit. Det her er en særdeles spændstig sag der er proppet med solmoden frugt. Nyd den let afkølet til grillmaden på en varm sommeraften - der vil vinen være lige i sit es.
Charles & Charles 2018 Post no. 35 Red Blend, Columbia Valley, Washington
6 stjerner
140 kr. v. 6 stk hos Holte Vinlager
Smagsnoter: Mørk og moden frugt, med fin afstemt fad af mørk chokolade, god sprød syre. Sprøde grønne noter. Fantastisk grillvin med masser af frugt sødme og saftighed.
Bodegas Tempore, Generacion 20 Garnacha 2019, Aragon, Spanien
6 stjerner
129 kr.v. 6 hos Kjær Sommerfeldt
Smagsnoter: Kirsebær, marcipan, laurbær. Intens frugt der brydes af noter af reven limeskal - der sjovt nok klæder vinen utrolig godt. Her er oceaner af bulder og brag, peber og flint. Wow for et muskelbundt.
Cune, Rioja Crianza 2018 Spanien
5 stjerner
119,95 kr. hos AMKA (anviser nærmeste forhandler)
Smagsnoter: Kongen af Danmark (bolchet), ristet kaffe, hindbær, og vanillenoter. God garvesyrestruktur og imponerende flot og velintegreret frugtsyre. Rioja når det er bedst.
Adaro 2017 Crianza, Ribera Del Duero, Spanien
5 stjerner
180 kr.v. 6 hos Holte Vinlager
Smagsnoter: Sprøde blåbær, velintegreret fad af ristet kaffe og hvid peber. Dejlig livgivende frugtsyre og en sprudlende flintet mineralitet. Veldrejet sag.
El Enemigo Malbec 2019, Mendoza Argentina
5 stjerner
129,95 kr. v.6 hos Philipson Wine
Smagsnoter: Flødekaramel, syltede brombær, masser af fylde og en god syre. Lakridsnoter og pebernoter der runder vinen fint af. God til grillaftenen.
Cantine Paradiso, 1954 Primitivo, Puglien 2019, Italien
5 stjerner
179 kr. v. 6 stk hos Andrup Vin
Smagsnoter: Kaffe, mørk fyldig chokolade og karameliserede noter. Proppet med volomniøs frugt af solmodne blommer. Cremet rund og alkoholdreven vin med en fin krydret afslutning. Er du glad for en intens Zinfandel eller Primitivo bør du prøve denne vin til din næste grillaften.
Louis Jadot, Les Petites Pierres 2020, Bourgogne, Frankrig
5 stjerner
149 kr. hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Behagelig og imødekommende duft af lyse kirsebær og laurbærblade og let grafit. Saftig elegant og fløjlsblød struktur. Helt igennem et dejligt glas Bourgogne, der bør drikkkes af store glas for at få hele oplevelsen med.
Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget juni 2022. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbudspriser. Vinene er gratis prøver fra leverandøren |
|
. |
|