|
Anmeldelse af rødvine
Vi har smagt og testet nedenstående rødvine.
De Bortoli, The Accomplice, Second Heist Shiraz 2020, Australien
6 stjerner
45 kr. v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Meget imødekommende og givende næse af spændstige sol- og blåbær. Lidt grøn peber, røg, bolværk og tobak. Intens og saftig vin og til den oplyste pris er det svært at finde bedre vine.
Ranch 32, Coopers blend 2019, Monterey, Californien
4 stjerner
75 kr. v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: God let støvet næse (noter af hvid peber) med mørke bær, lidt dybde af svampe og patineret læder. Vinen har nogle lækre flintede og urtede noter. Dette er en harmonisk frugtdreven vin med en god forfriskende syre. God til din hverdagsgrill.
Casa Viva, Pinot Noir 2017, Casablanca Valley, Chile
4 stjerner
49,95 kr. v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Let og delikat vin med fine nuancer af hindbær og jordbær. Let animlaske noter, laurbær og blyant. En let og læskende vin der serveret køligt vil gøre sig godt til lettere retter.
- o -
Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget januar 2022. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbudspriser. Vinene er gratis prøver fra leverandøren |
|