|
Anmeldelse: Bedste mousserende til nytår 2019/ 2020
Test af mousserende vin til nytåret.
Alt om vin inviterede branchen til at sende deres bedste bud på mousserende vine der passer som aperitif og evt. til forretten. Vi inviterede branchen til at sende hhv. de bedste mousserende og de bedste Champagne.
Vi bringer de bedste vine i testen af mousserende vine her:
(se anmeldelse af de bedste Champagne andetsteds på siden)
Canals Nadal, Brut nature, Cava, Spanien
6 stjerner
120 kr. v. 2 stk. hos Erik Sørensen vin
Smagsnoter: Æbler, æbleskrog, svampe- og gærnoter. Fyldig vin med en flot syrestruktur der nænsomt kommer glidende ind og fremhæver en flot mineralsk kalket afslutning der hænger ved. Topklasse!
Sumarroca Brut Reserve, Cava 2016, Spanien
6 stjerner
79,95 kr. v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Flint, strygestål, lime og nektarin. Forfriskende bobler og let kalket mineralitet og fin syre. Præcis, harmonisk og vellavet. Vi har før testet vinene fra Sumaroroca, og hver gang med et godt stabilt resultat. Her får du smæk for skillingen!
Paloma Minguez, Cava Brut, Spanien
6 stjerner
85 kr. v. 6 stk hos The Wine Company
Smagsnoter: Roser, kvæde, og granit. Fyldig og volumniøs vin med flot integrerert syrebalance. Fylde og karakter. God madvin. Meget vin og kvalitet for pengene.
Altemasi brut, Trentodoc, Italien
5 stjerner
135 kr. hos Supermarco
Smagsnoter: Let parfumerede ferkner, flintesten. God fyldig frugt med lækkert grapebid. Let kalket mineralitet. Fyldig vin med en fin lille af frugtsødme (litchee) En flot vdellavet vin der kan bruges såvel til velkomst som til maden.
Gran Juve & Camps, Gran reserva 2015, Cava, Spanien
5 stjerner
249 kr. hos H.J. Hansen
Smagsnoter: Lynghonning, pollen og kvæde, litchee. Tung parfumeret frugt der bæres oppe af en vedvarende og frisk syre med en underliggende kalket og salt mineralitet. Stor tyngde.
Calmel Joseph effervescents brut, Cremant de Limoux, Frankrig
4 stjerner
129 kr. v. 6 stk. hos Andrup vin
Smagsnoter: Efterårsløv, svampe, masser af fylde af kvæde og fersken. Fin afslutning af citrus, flint og kalk. Mineralsk og saltet.
Mure prestige, brut, Cremant dAlsace, Frankrig
4 stjerner
139,75 kr. hos Skjold Burne
Smagsnoter: Kvæde, efterårsæbler, skovbund og svampe med et lag af parfumerede noter af rosenblade. God fyldig vin med nektarinpræg, rød livgivende grape. Let sødme og fedme i afslutningen. Alsidig vin.
Mont Paral, Vintage 2017, Cava, Spanien
4 stjerner
79,95 kr. v. 6 stk. hos Jysk Vin
Smagsnoter: Gær, nybagt brød, stenfrugter, fed fersken med let forfriskende tvist af lime. Let frugtsødme. God til salte tapas.
Vinene er smagt blindt af aovs smagspanel, og bedømt på en skala op til 6 stjerner bedømt på pris/kvalitetsforhold. Priserne er som oplyst af leverandør, og der kan være tale om tidsbegrænsede tilbudspriser. Smagningen er foretaget december 2019. Ialt testede vi 24 vine. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. |
|
- |
|