|
De bedste Julevine under 100 kr., julen 2019
Test af julevine - under 100 kr.
Alt om vin inviterede branchen til at sende deres bedste bud på julevine hhv. under og over 100 kr. Vi bad om vine der kan matche den danske julemad med and, brune kartofler, surt og kraftig sovs.
Vi bringer de bedste vine i testen af vine under 100 kr. her:
(se vinene til over 100 kr. andetsteds på siden)
Fond Croze, Confidence 2017, Cotes du Rhone, Frankrig
6 stjerner
90 kr. v. 6 stk hos Erik Sørensen vin
Smagsnoter: Kirsær, amaretto, let kamfer og krydderurt. Herlig komplet vin med god spændstighed og en fin lille frugtsødme der matcher julemaden.
Clos St. Antonin 2016, Cotes du Rhone, Frankrig
6 stjerner
95 kr. hos Jysk Vin
Smagsnoter: Blåbær og brombær, patineret læder og krydret skud af hvid peber, Spændstig moden frugt og lækker mundrensende syre. Lang mineralsk afslutning. Meget komplet vin.
Mothers milk 2016 Shiraz, First drop, Barossa, Australien
6 stjerner
99,95 kr.v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Et lettere bombardement af mørk moden frugt af brombær, sisaltæppe, krudtslam og krydderurter, sort og hvid peber. Spændstig frugt, fyldig afstemt struktur og pæn lang finale.
Cuvee Pepites dOr 2018, Cotes du Rhone, Frankrig
5 stjerner
89 kr. hos H.J. Hansen
Smagsnoter: Brombær, pibetobak, grafit, grøn peber og urter. Frugtdreven vin med en let raspende garvesyre. Vinen rundes af et mineralsk grafit, som giver vinen kant og kartakter.
Stonehedge Zinfandel 2015 old vines, Californien
5 stjerner
98,95 kr. hos AMKA udvalgte Meny og Spar
Smagsnoter: Grillrøg, vulkansk jord, små modne brombær og grøn peber. Spændstig frugt og gode krydrerde noter, med mineralsk saltet afslutning. Hvis du er typen der tilbereder din and i webergrillen bør du seriøst overveje om dette ikke er din julevin!
Angello Boranni, Governo 2017, rosso di Toscana
5 stjerner
99 kr. hos Supermarco
Smagsnoter: Generøs frugt af mørke modne kirsebær, små sorte brombær. Strejf af grøn peber. God syre der gør vinen spændstig. Let sødme i afslutningen. Godt match til den danske julemad.
Wente, Beyer Ranch Zinfandel 2015, Californien
5 stjerner
100 kr. v. 2 stk hos Skjold Burne
Smagsnoter: Charmerende parfumeret næse af boysenbær, blommer og kirsebær. Cremet rund vin med en god portion syre og frugtsødme med afsluttende krydret bid.. Præcis og vellavet vin. Godt match til den danske julemad.
Terra Linda, Syrah 2018, Spanien
5 stjerner
59 kr. hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Kongen af Danmark, boysenbær og mint. Cremet rund og lækker vin med en frugtsødme der matcher julemaden. Præcis og veldrejet.
Baronello 2017, rosso Toscana, Italien
5 stjerner
75 kr. v. 2 stk hos Supermarco
Smagsnoter: Modne søde kirsebær, grøn peber, blyantspids. Velafstemt lækker cremet rund vin med en god frugtsødme der vil passe godt til julemaden. .
Concha y Toro, 2018 Block 17 Carmenere, Peumo, Chile
5 stjerner
99 kr. hos Kvickly og Superbrugsen
Smagsnoter: Mørke modne hyldebær, hyldekviste og blåbær. Masser af frugtsødme og en god syre og snert af solbærblade. Let stilkede noter. Elegant og flot carmenere med god fylde.En god ledsager til julemaden.
Campellaia, rosso Benevento 2017, Italien
4 stjerner
99 kr. hos Supermarco
Smagsnoter: Vanillenoter, flødekaramel og mørk moden frugt af brombær. God mundfylde, sødmefuld frugt lidt tobak der giver lidt modspil og en mærkbar lidt raspende garvesyre.
Vinene er smagt blindt af aovs smagspanel, og bedømt på en skala op til 6 stjerner bedømt på pris/kvalitetsforhold. Priserne er som oplyst af leverandør, og der kan være tale om tidsbegrænsede tilbudspriser. Smagningen er foretaget november 2019. Ialt testede vi 39 vine. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her.
|
|
- |
|