|
Vintest: Bedste grillvine under 100 kr.
Vi anmelder gode vine der passer til grillmaden / barbecuevin
Grillmenuen spænder bredt. Vi har eftersøgt vine der passer til de mere almindelige grillretter af marineret kød med tilbehør af diverse salater og brød.
.
Alt om Vin inviterede branchen til at sende deres bedste bud på en vin til temaet. Du kan se resultatet af testen her:
Bedste grillvine under 100 kr.:
Edition 1912M, 2016 Pesquie, Ventoux, Frankrig
6 stjerner
69,95 kr. v. 12 Philipson Wine
Smagsnoter: Generøs frugt af hindbær omgærdet af lakrids og ristede noter. God frugtsyre der giver vinen liv og ydermere afsluttes oplevelsen af en let saltet mineralitet. Imponerende kvalitet i det prisleje.
Baron De Ley, Reserva 2014, Rioja, Spanien
6 stjerner
99,67 kr. hos Føtex
Smagsnoter: Velkendte Rioja fadnoter af ristet kaffe, brændt karamel og vanille. Fadpræget bæres flot af den velmodne generøse og mørke frugt af solbær og brombær. Meget komplet vin med god mundfylde og en fin moden garvesyre og frugtsyre der giver vinen spændstighed. Det er kunne let gå hen og blive årets grillvin.
Narbo Martius 2017, Coteaux De Narbonne, Frankrig
5 stjerner
90 kr. hos Vinspecilister / HJ Hansen
Smagsnoter: Generøs vin med blåbær, brombær og lækker krydret peberskud. Vellavet vin med god frugt, og let sødme og fin syrekant. Flot match til grillmaden.
La Multa, Garnacha 2016, Calatayud, Spanien
5 stjerner
69 kr. v. 6 stk hos D Wine
Smagsnoter: Generøs vin pakket med mørk frugt af modne brombær og blommer og let krydderurt og laurbær. God rund mundfylde, fin frugstsødme med en afsluttende snert af tobak. Lækker vin der gør sig til. God ledsager til barbecuemarineret grillmad.
Zinfandel 2016, Crayson Cellars, Californien
5 stjerner
89,95 kr. v.6 hos Jysk Vin
Smagsnoter: Blommer, kirsebær, laurbær og grøn tobak. Fyldig, magtfuld, sødmefuld, cremet og rund vin. Flot match til det barbecuemarinerede og brankede grillkød. Massive ZIn!
Torri dOro, Primitivo Di Manduria 2016, Italien
5 stjerner
99,95 kr. hos udvalgte Meny og Spar butikker
Smagsnoter: Kamfer, blåbær og floral næse garneret mørk chokolade. Flot frugtdreven og fyldig vin med let saltede og krydrede noter. En herlig vin.
u Cucci, Tagaro 2015, Valle dItria, Italien
4 stjerner
99 kr. hos Gallovini
Smagsnoter: Behagelige noter af kamfer, brombær, mørk chokolade, let grafit, god garvesyre og fin læskende syre. Balanceret og flot vin med pondus.
Duszi Szekszard, Cabernet Sauv. - Syrah Cuvee
4 stjerner
85 kr. hos Patrio Vin
Smagsnoter: Vanille, mørk chokolade og søde brombær. Meget tilgængelig frugtdreven vin med fin læskende syre.
Harper Estate Cabernet Sauvignon 2016, Califonien
4 stjerner
69,95 kr. v. 12 stk hos Philipsonwine
Smagsnoter: Let reduktive noter (giv den lidt luft!). Solbær og brombær, mørk chokolade og vanille. Let fylde og mærkbar syre. Fin mineralsk afslutning af grafit.
Domaine Mur Mur IUM, 2017 Cuve Niels Oscar, Ventoux, Frankrig
3 stjerner
85 kr. v.6 hos Holte Vinlager
Smagsnoter: Brombær, blåbær, tobaksblade, grønne kviste. Smidig og rund frugt med en snert af grøn peber og kviste. Svidende alkohol der brænder i mundhulen og skaber disharmoni.
Pago de Cirsus, Vendimia Seleccionada 2016, Navarra, Spanien
3 stjerner
87,50 kr. hos Skjold Burne
Smagsnoter: Hyld, blåbær og grøn peber. Rund og smidig med mørk solmoden frugt med krydret og let urtet afslutning. Savner fylde og pondus til temaet.
Errazuriz Estate series, Carmenere, Valle de Aconcagua, Chile
3 stjerner
70 kr. v. 6 stk. hos H.J. Hansen / vinspecialisten
Smagsnoter: Stilket grøn næse af hyld og grøn peber. Let frugtfylde af blommer og blåbær.
Why Not? Premium Zin 15.0, Puglia, Italien
3 stjerner
74,50 kr. v. 2 stk hos Superbrugsen og Kvickly
Smagsnoter: Let reduktive noter, blåbær og brombær, ristet kaffe og peber. Moden rund frugt der matcher grillmaden godt. Savner kant og karakter.
Vinene er smagt blindt af aovs smagspanel, og bedømt på en skala op til 6 stjerner bedømt på pris/kvalitetsforhold. Priserne er som oplyst af leverandør, og der kan være tale om tidsbegrænsede tilbudspriser. Smagningen er foretaget juni 2019. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her.
|
|