|
Vintest: Bedste vin til Asiatisk mad
Vi anmelder gode vine til stærk asiatisk mad.
At matche vin med stærk asiatisk mad er en udfordring. Vi inviterede branchen til at sende deres bedste bud på vin til stærke asiatiske retter med chili, ingefær og koriander. Du kan se resultatet af testen her:
Bedste vine til Asiatisk mad:
Bibo Runge, Riesling halbtrocken 2014, Rheingau, Tyskland
6 stjerner
169 kr. hos Kjær og Sommerfeldt
Smagsnoter: Let ristede smørnoter, nektarin, pirrende flygtig mineralsk note. Fantastisk god mundfylde, cremet og rund med fin integreret sødme afsluttende med et flintet mineralsk præg. Det her er bare godt.
Kellerei Terlan, Terlaner 2016, Alto Adige, Italien
6 stjerner
119,95 kr. v.12 hos Philipson Wine
Smagsnoter: Grønne sprøde æbler, nektarin, ferskenblomst. Lime og kalket/salt mineralitet omgærdet af en bagvedliggende frugtsødme. Grøn peber, En meget komplet vin. God til asiatiske retter.
Cantina Tramin Kellerei 2016 Gewürztraminer, Alto Adige Italien
6 stjerner
110 kr. v.6 hos Erik Sørensen vin
Smagsnoter: Eksotisk, udsøgt tropefrugt, lychee, hawaii blomster, jasmin, grøn peber. Cremet og rund med et godt mineralsk granitpræg der løfter vinen til topniveau. Klassevin.
Angove, Chalk Hill blue, Riesling Gewurztraminer 2017, Australien
6 stjerner
54,95 kr. hos udvalgt Meny og Spar butikker
Smagsnoter: Jasmin og lyse sommerblomster, lychee og nektarin og fint tvist af lime. Kalket, salt og mineralsk. Let sødme der vil klæde en krydret kokosmælksauce med kafirlime.Kup til prisen og et absolut godt match til asiatisk mad.
Vier Jahreszeiten, Späplese Dürkheimer Hochmess, Riesling trocken, Pfalz, Tyskland
5 stjerner
79,95 kr. hos udvalgt Meny og Spar butikker
Smagsnoter: Intens tung aromatisk næse af tropefrugt, Fed og cremet i munden med fint afstemt og livgivende syrebid af rød grape. Fin mineralsk afslutning. Godt match til stærk mad.
Mure Signature Riesling 2015, Alsace, Frankrig
5 stjerner
119,75 kr. hos Skjold Burne
Smagsnoter: Grønne æbler, citron og lime og zar. Våd flint gående over i let petroleum. God fylde med flot balanceret mineralsk saltet præg. Elegantier - dejlig vin.
Petit Siós Blanc 2017, Costers del Segre, Spanien
5 stjerner
85 kr. v.6 hos Erik Sørensen vin
Smagsnoter: Balanceret parfumeret næse. Abrikos og fersken pakket ind i noter af jasminblomster. I munden cremet og rund med en let sødme der brydes af herlig mundrensende citrus. God fylde. Godt match til asiatiske madretter.
Gobelsburg Steinsetz 2016, Grüner Veltliner 2016, Kamptal, Østrig
5 stjerner
130 kr. v. 6 hos Bichel vine
Smagsnoter: Grønne æbler, lime og citrus og zar. Kalket mineralsk præg. Skarpt skåret mineralsk vin. Til skaldyr og lys fisk.
Menhir Salento 2016, Verdeca, Puglien, Italien
4 stjerner
79 kr. v. 6 hos Rudersdal Vin
Smagsnoter: Zar, brændnælder og grøn peber. Forfriskende citrus og grape i smagen. Elegant vin til den lette side. Skaldyr og lyse fisk.
Feudu Disisa 2016, Grillo, Sicilien, Italien
4 stjerner
79 kr. v. 6 hos The Wine Company
Smagsnoter: Intens og parfumeret næse af orkide og hawaiiblomst. I munden fin nektarin, citrus og rød grape. Det hele afrundes af et friskt bittert touch. Især til retter med skaldyr og fisk.
Domaine de la Baume, Elisabeth , Viognier 2016, Pays dOc, Frankrig
4 stjerner
69,95 kr. hos Superbrugsen
Smagsnoter: Intens og parffumeret i næse. Jasmin, fersken og hawaiiblomst. Våd Granit, Et markant grapebid med bitre undertoner hænger ved i smagen. En vin til fiskeretterne.
Lenz Moser, Grüner Veltliner 2016, Prestige, Østrig
4 stjerner
69,95 kr. hos Kvickly
Smagsnoter: Lyse sommerblomster, appelsinlund med fin forfriskende underliggende citrusduft. En fin og præcis vin til den lette side.
Vinene er smagt blindt af aovs smagspanel, og bedømt på en skala op til 6 stjerner bedømt på pris/kvalitetsforhold. Priserne er som oplyst af leverandør, og der kan være tale om tidsbegrænsede tilbudspriser. Smagningen er foretaget marts 2018. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her.
|
|