Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag

Sangeren Pink dyrker biodynamisk vin i Californien
Pink slutter sig til rækken af kendisser der producerer vin fra egen vingård. Vi har tidligere skrevet om bl.a. Sting, Brad Pitt, Angelina Jolie, Cliff Richard og mange flere kendisser med egne vingårde.

Pink, P!nk, eller civilt Alecia Beth Moore, fortæller i et interview med Decanter om hendes passion for vin, især de biodynamiske. Pink er blevet forført af flere gode biodynamiske vine, herunder vine fra Pontet-Canet og Penfolds. Cheval Blanc står også højt på Pinks referenceliste.

10 hektar biodynamisk med Cabernet Franc i fokus
Pink har sammen med sin mand købt, og dyrker nu ca. 10 hektar vinjord i Californien. Vinstokkene passes og plejes efter de biodynamiske principper, og det er hovedsageligt de kendte Bordeaux sorter Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Petit Verdot der er i spil på vingården. Pink afslører en svaghed for Cabernet Franc, og hvem ved måske når vinene fra Pinks vingård engang kommer på hylden, så kommer der en ren Cabernet Franc inspireret af een af verdens fornemmeste vine, nemlig Cheval Blanc.

Vinene fra Pinks vingård er endnu ikke på markedet.