Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


De bedste vine i test

Vi har smagt og testet en række vine. Vi anmelder her de bedste målt på skalaen pris/kvalitet.


Alamos Malbec 2015, Mendoza, Argentina
6 stjerner
Overlegen vinder i testen
59,95 kr. v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Kamfer, moden mørk frugt, brombær, solbær, timian. Duften af "stor vin". Den perfekt modne frugt med en forfriskende frugtsyre bakkes op af elegant tilstedeværende garvesyre. Alle i panelet gættede at vinen kostede over 100 kr


Wente vineyards, Beyer Ranch Zinfandel 2013, Livermore Valley, Californien
6 stjerner
En festvin der vil imponere
110 kr. v. 2 stk. hos Skjold-Burne
Smagsnoter: Herlig dufteksplosion af modne blommer, hvid og grøn peber, Let animalsk præg af læder der giver vinen en ekstra dimension. Vanille fra fadet. Superelegant Zinfandel. Luksusvinen til festen/ buffetten. Smagspanelet var ovenud begejstrede.


Errazuriz family collection reserva, Pino Noir 2015, Valle de Aconcagua, Chile
6 stjerner
Vellavet, præcis og elegant
79 kr. hos H.J. Hansen
Smagsnoter: Kirsebær, laurbær, tørrede roser, grafit, mineralsk. Læskende syre. Vellavet præcis og elegant. Meget charmerende.


Charles Mignon sec, Premium reserve, Champagne Premier Cru, Frankrig (mousserende)
5 stjerner
199,75 kr. hos Skjold-Burne
Smagsnoter: Brioche, citrusnoter, mineralske salte, modne æbler/ kvæde. Intens sprød syre. God fyldig Champagne der vil gøre sig godt som aperitif sammen med små salte hapsere. Kvalitetschampgne til yderst rimelig pris.


Herencia del Padri 2014, Bernard Magrez, Priorat, Spanien
5 stjerner
129,75 kr. hos Skjold-Burne
Smagsnoter: Blommer og solbær, grøn peber, grafit. Lækker krydret vin. Den perfekt modne frugt bakkes op at en god portion garvesyre der giver vinen struktur. Vellavet vin.


Vina Tarapaca, Reserva Cabernet Sauvignon - Merlot 2014, Maipo, Chile
5 stjerner
God ledsager til boeuf bearnaise
69,75 kr. hos Skjold-Burne
Smagsnoter: Hyldebær, jernurt, moden indsmigrende frugt. Meget smidig og rund vin med masser af solmoden frugt, som vi kender de Chilenske vine bedst. God ledsager til den brankede bøf.


Torbreck, Woodcutters Shiraz 2015, Barossa, Australien
5 stjerner
150 kr. v. 2 stk. hos H.J. Hansen
Smagsnoter: Intensiv mørk moden frugt. Røg, kokos og vanillearomaer. Fuldt blus på lampen med en høj alkoholprocent der bakkes op af den imponernede koncentration. Meget mættende vin, der med sin frugtsødme er en ideel ledsager til en god gang barbecue eller en branket bøf.


Val di Suga 2012, Brunello di Montalino, Italien
5 stjerner
169,95 kr. v. 12 stk. hos Philipson Wine
Smagsnoter: Herlig pift af ristet kaffe, chokolade indsvøbt i en klar rød og lækker frugt. Animalske noter af læder og et fint mineralsk præg af grafit. Meget elegant og drikkemoden vin med en fin dybde.


Milianti Aglianico, Beneventano 2015, Italien
5 stjerner
God til festbuffetten
59,75 kr. hos Skjold-Burne
Smagsnoter: Kamfer, mørk solmoden frugt. Brombær og "kongen af Danmark". Sødmefuld og meget smidig vin som vil appellere til de fleste. God til festbuffetten.


La Montesa Crianza 2013, Rioja, Spanien
5 stjerner
120 kr. v. 2 stk. hos H.J. Hansen
Smagsnoter: Indsmigrende moden frugt af hind- og skovbær, grønne urter og vanille, Helstøbt og veldrejet vin med en god krydret afslutning. Lille 5er


Moret Marcal, Cava, Rosado Brut, Metodo Tradicional, Spanien (mousserende)
4 stjerner
79,75 kr. hos Skjold-Burne
Smagsnoter: Jord-/ skovbær, smidig let og frisk. Et tvist af lime. Små bløde bobler. Læskende vin der ville gøre sig godt i sommervarmen.


Stony Creek, winemakers selection Shiraz 2016, Barossa, Australien
4 stjerner
50 kr. v. 6 stk. hos Skjold-Burne
Smagsnoter: Kamfer, eucalyptus, brom- og blåbær, en snert af lakrids. Meget ekspressiv og umiddelbar. Den høje alkohol virker voldsom og brænder i mundhulen, Til prisen et ganske godt køb.


Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget marts 2017. Kun de bedste af vinene i testen er beskrevet her. Priserne er som oplyst af leverandør, og er typisk tilbudspriser.