|
Vintest: Bedste terrassevin
Temasmagningen viste gode, friske og sprøde vine der kan anvendes til den gode sommerdag/ aften.
Temasmagningen var delt ind i 3 kategorier, stillevin, mousserende og det frække alternativ. Nedenfor kan du se resultatet af smagningen af de bedste stille vine.
Wente Morning Fog Chardonnay 2013, USA (hvid)
6 stjerner
Raffineret vin i flot balance.
100 kr. v.2 Skjold Burne
Smagsnoter: Herlig ren duft af melon og stenfrugter. Diskret fadpræg af smør og vanille. Generøs og givende vin i flot balance. Raffineret.
Peter Yealands Sauvignon Blanc 2014, New Zealand (hvid)
5 stjerner
Forfriskende vin der er perfekt til den varme sommerdag.
99,95 kr. Kvickly, Superbrugsen og Daglig Brugsen
Smagsnoter: Hyldebær, lime, stikkelsbær og sar. Læskende og forfriskende frugtsyre. Perfekt til den varme sommerdag.
Wild Woman 2014 rosé, Ch. La Sauvageonne, Languedoc, Frankrig (rosé)
5 stjerner
Fyldig, kompleks og fuldkommen rosé.
100 kr. v.6 Vinspecialisten/HJ Hansen
Smagsnoter: Flot indbydende laksefarvet rosé. Urter, solbærblade og citrus. God fylde og kompleksitet. Frisk syre med herlig tør afslutning. Fin Sydfransk
Alamos Chardonnay 2014 Mendoza Argentina (hvid)
5 stjerner
Meget vin for pengene
49,95 kr. v.12 Philipson Wine
Smagsnoter: Stenfrugter, melon, kvæde, god fylde. Herlig mineralsk finale. Helstøbt vin og rigtig meget vin for pengene.
Langhe Bianco 2013 Govone, Italien (hvid)
5 stjerner
Fyldig og mineralsk terrassevin
65 kr. v.6 Holte vinlager
Smagsnoter: Kvæde og stenfrugter. Fyldig vin med en fin syre. Mineralsk med en let snert af petroleum. Herlig vin hvor der er masser af kvalitet for pengene.
Ciró Librandi 2014, Italien (hvid)
5 stjerner
Meget vin for pengene
69 kr. v.6 Haller vine og Vin & Vin
Smagsnoter: Nektarin og blomster i næsen. God frugt af melon og stenfrugter. Fin mineralitet, og en god fylde. Meget vin for pengene.
Colombelle Selection 2014, Cotes de Gascogne, Frankrig (hvid)
4 stjerner
56,95 kr. v.6 Erik Sørensen vin
Smagsnoter: Grønne æbler, annanas og krydderurter. Frisk syre. Let vin uden den store fylde.
Vale do Homem, Vinho Verde Purtugal (hvid)
4 stjerner
65 kr. v.6 The Wine Company
Smagsnoter: Sommerblomster og grape. Frisk let grøn frugtsyre, En let og ligetil sommervin.
Donaine Janasse Rosé 2014, Cotes Du Rhone, Frankrig (rosé)
4 stjerner
69 kr. v.6 Jysk Vin
Smagsnoter: Ribs og rød grape, let urtet. Frisk med sprød syre. Nem og ligetil vin.
Novementi rosato rosé, Menhir Salento, Italien (rosé)
3 stjerner
70 kr. v.6 Rudersdal vin
Smagsnoter: Jordbær og ribs, parfumerede noter. Frisk syre. Virker spinkel.
Viña Esmeralda 2014 rosé Torres Spanien (rosé)
3 stjerner
59,95 kr. Kvickly og Superbrugsen
Smagsnoter: Hubba bubba, Frisk syre. Ligetil. Savner dybde.
Sådan bedømmer vi:
Vinene bedømmes på en skala gående til 6 stjerner. Skalaen tager udgangspunkt i de oplyste priser ift. kvalitet, set i sammenhæng med forventningen til vinens typicitet.
Vinene er smagt og bedømt blindt
Prøvesmagning foretaget juni 2015
|
|