Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Vinanmeldelse, 3 enestående hvidvine

Vi har smagt og testet en række vine. 3 af disse var "enestående" målt på skalaen pris/kvalitet.

3 bedste hvidvine i test

Babich 2013, Sauvignon Blanc Marlborough, New Zealand (hvid)
6 stjerner
Fed, cremet, tropisk og særdeles populær hos smagspanelet

100 kr. v.2 på tilbud hos Skjold Burne
Smagsnoter: Parfumerede hvide blomster, jasmin. litchiefrugt. Meget fed og cremet Sauvignon i tropisk stil. Supermatch til thaimad. fed og cremet og parfumeret jasmin. Litchie frugt. Særdeles populær vin hos Alt om vins smagspanel.


Los Vascos, Chardonnay 2014, Chile (hvid)
6 stjerner
Fyldig og frisk Chardonnay, perfekt til sommeraftenerne.
Pris: 79,75 kr. på tilbud hos Skjold-Burne

Smagsnoter: Flot næse med mineralske noter, stenfrugter, annanas og urter. Flot koncentration der balanceres af en fin syre der giver vinen en Chablisk friskhed. Perfekt vin til sommeraftenerne.


Purist, Eser Riesling 2012, Rheingau, Tyskland (hvid)
5 stjerner
Særdeles indbydende vin
Pris: 100 kr. v. 2 stk på tilbud hos Skjold-Burne

Smagsnoter: Herlig næse, mineralsk med let petromleumspræg (positivt), meget indbydende. God fylde med et let urtet præg der spiller fint med Rieslingens let sødmefulde udtryk. Perfekt vin til asiatisk mad.

Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold. Smagningen er foretaget primo april 2015. Kun de absolut bedste af vinene i testen er beskrevet her.