|
VM i blindsmagning 2014, Danmark bedst til rødvine
Jesper Hedegaard, kaptajn for det danske hold ved Verdensmesterskaberne i blindsmagning der blev afviklet i Champagne d. 24/10, fortæller at holdet havde en svær start med de 6 hvide, men kom godt igen på 6 rødvine de skulle gætte i finalen. Havde der kun været tale om en rødvinssmagning, så var Danmark løbet med guldet, men desværre gættede det danske hold noget udenfor skiven på de hvide vine, og endte derfor på en 9. plads.
Lidt af en off-day på de hvide
På baggrund af de forholdsvis få point det danske hold scorede på de hvide vine kunne Jesper og resten af holdet ikke forsvare den flotte sølvmedalje holdet vandt ved VM i 2013. Danmark havnede således på 9. pladsen ud af de 18 hold i finalen.
Resultatliste:
1. Frankrig m. 139 point
2. Belgien med 118 point (forsvarende mestre)
3. (delt) Spanien med 93 point
3. (delt) Andorra med 93 point
9. Danmark med 80 point
Der gives point ud fra rigtig gættet druesort, producentland, vindistrikt, producent og årgang.
Revanche i 2015?
Blindsmagning er noget af de sværeste indenfor vinens verden, og det danske hold bestående af Jesper Hedegaard, Claus Tybring, Dennis Lindberg Jensen og Bent Allan Hansen, har imponerende vundet EM i 2012 og VM sølv i 2013, så de havde håbet på et bedre resultat her i 2014. Næste chance bliver til VM i 2015 der afvikles i slutningen af oktober måned i Chateau Neuf du Pape.
Følgende 12 vine indgik i 2014 finalen:
Hvidvine
Vin nr. 1 :
Druesort: Pinot Blanc
Land: Italien
Distrikt : Trentin Praedium Weisshaus
Producent: Colterenzio
Årgang : 2011
Vin nr. 2 :
Druesort: Grüner Veltliner
Land: Østrig
Distrikt : Wachau
Producent: Emmerich Knoll
Årgang : 2012
Vin nr. 3 :
Druesort: Sauvignon Blanc
Land: New Zealand
Distrikt : Marlborough
Producent: DOG Point Section 94
Årgang : 2010
Vin nr. 4 :
Druesort: Sauvignon Blanc 65 % - Sémillon 35 %
Land: Sydafrika
Distrikt : Stellenbosch
Producent: Vergelegen
Årgang : 2009
Vin nr. 5 :
Druesort: Chenin Blanc
Land: Frankrig
Distrikt : Vouvray
Producent:Clos Naudin Réserve
Årgang : 2009
Vin nr. 6 :
Druesort: Savagnin
Land: Frankrig
Distrikt : Château-Chalon
Producent: Jean Macle
Årgang : 2006
Rødvine
Vin nr. 7 :
Druesort: Pinot Noir
Land: Chile
Producent: Vina Laroche El Chaparro
Årgang : 2012
Vin nr. 8 :
Druesort: Merlot 80 % - Cabernet Franc 20 %
Land: Frankrig
Distrikt : Pomerol
Producent: Château Le Bon Pasteur
Årgang : 2003
Vin nr. 9 :
Druesort: Syrah
Land: Frankrig
Distrikt : Côte-Rôtie
Producent: Vidal Fleury Côte Blonde la Chatillonne
Årgang : 2009
Vin nr. 10 :
Druesort: Malbec
Land: Argentina
Distrikt : Mendoza
Producent: Val de Flores
Årgang : 2007
Vin nr. 11 :
Druesort: Grenache 60 % - Tempranillo 40 %
Land: Spanien
Distrikt : Rioja
Producent: Remondo Palacios Propiedad
Årgang : 2008
Portvin
Vin nr. 12 :
Druesort: Touriga Nacional - Touriga Francesa - Tinto Roriz - Tinta Barroca - Tinto Cão - Tinta Amarela
Land: Portugal
Distrikt : Porto
Producent: Taylors vintage
Årgang : 2011
Du kan læse mere om verdensmesterskaberne på den La Revue de Vin de France hjemmeside (på fransk) klik her |
|