|
Vi anmelder, gode italienske vine, 60 - 125 kr.
Desmonta 2011, Nero d'Arcole, Italien
6 stjerner
Cremet og fyldig. Perfekt match til julemad.
125 kr. v.2 tilbud i Skjold Burne
Smagsnoter: Mørke modne blå- og kirsebær, kamfer, sødmefuld frugt der holdes oppe af en flot syre. Ristede fadnoter, mokka, chokolade, let urtet strejf. Oversøisk i stilen med cremet sødmefuld fylde. Perfekt match til julemad med brune kartofler, surt og rødkål.
Castellani 2013, Chianti, Italien
5 stjerner
Elegant Chianti, perfekt til lette pastaretter og pizza
59,75 kr. v.6 tilbud i Skjold Burne
Smagsnoter: Kirsebær, let animalske noter, grønpeber og urter. Elegant vin med god frugt og lidt mineralske toner. Fin lethed, vin dejligt lille syrebid der giver en flot finish.
Bricco di Vergne, Beni di Batasiolo, Dolcetto d"Alba DOC 2011, , Italien
5 stjerner
Charmerende vin med karakter.
100 kr. v.2 tilbud i Skjold Burne
Smagsnoter: Tindrende klar frugt af lyse kirsebær, helstøbt og rund med flot syrebalance. Charmerende vin med fin karakter.
Sovrana, Beni di Batasiolo, Barbera D"Alba 2011, Italien
4 stjerner
100 kr. v.2 tilbud i Skjold Burne
Smagsnoter: Brombær/blåbær, læder og animalske noter i næsen. Stor koncentration, mokka og chokolade og mineralitet. 4 store.
Beni di Batasiolo 2013, Roero Arneis , Italien (hvid)
4 stjerner
100 kr. v.2 tilbud i Skjold Burne
Smagsnoter: Blomster, honning og nektarin i næsen. Fuldfed, rund og cremet vin, og på bunden lidt mineralitet. En anelse tung i udtrykket. God til kylling og svinekød.
Rocca delle Macie 2012, Chianti Classico, Italien
4 stjerner
99,75 kr. v.6 tilbud i Skjold Burne
Smagsnoter: Mørke koncentrerede modne kirsebær, grøne urter. God koncentration, kernebitterhed i finish.
Vinene er smagt og anmeldt sept. 2014 |
|