|
Kate Moss udfordrer Marie Antoinette som model
Champagneglas findes i 2 varianter, det høje slanke "flûte" og det bowleformede. Det siges at det bowleformede glas oprindeligt var formet efter dronning Marie Antoinettes bryst. Flere kendisser har siden lagt bryst til, eks. har Claudia Schiffer lagt bryst til et glas designet af Karl Lagerfeld i 2008.
Nu er tiden kommet til Kate Moss. I anledning af at supermodellen Kate Moss fylder 40 har den britiske kunstner Jane McAdam Freud designet et glas formet efter Kate Moss venstre bryst. Glasset præsenteres på London restauranten "34" d. 8. oktober 2014. I glasset skænkes der 1998 Dom Perignon P2 fra Moet & Chandon.
Kate Moss selv udtaler at hun er beæret over på denne måde at komme i selskab med Marie Antoinette.
Bemærk at bowleformen ikke er den optimale for nydelsen af Champagne. Læs mere om Champagneglas og få hurtigt opdateret din Champagneviden, klik her |
|