|
2013 kan blive dansk vins gennembrud
2013 har været et godt år for de danske vinavlere. Siden dansk kommerciel vinavl blev anerkendt ved EU tilbage i 2000 er der kommet mere end 80 danske kommercielle vingårde til. Endnu har udbuddet af dansk vin dog været noget begrænset, men 2013 kan blive årgangen der for alvor pumper dansk vin på markedet. En rundspørge blandt de større danske vinavlere afslører at 2013 høsten ligger en del over normen. Ifølge Jan Nyholmgaard, formand for brancheforeningen Danske Vingårde, tegner der sig et billede af at høsten ligger 30-40% over normen, og det tegner ovenikøbet til at blive en høst af god kvalitet.
Et positivt problem?
2013 tegner til at blive et år med stor kvalitet og stor kvantitet. På de størrere vingårde tegner der sig et billede af at produktionen i 2013 ligger omkring 10.000 flasker. Man kan gisne om 2013 bliver året hvor Danmark runder en samlet produktion på over 100.000 flasker. Paradosket kan blive at dansk vin med hvad der tegner til en succes kan står overfor en udfordring når de mange flasker skal sælges. Det skal blive interessant at følge når de første vine kommer på markedet i forsommeren 2014. |
|