Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Frederiksdals Gods melder kirsebærvin høsten i hus
Frederiksdals Gods melder kirsebærvin høsten i hus. Kirsebærvin produktionen udvides

Vi har talt med Morten Brink Iwersen fra Frederiksdals Gods som fortæller "vi fik Stevnsbærrene i hus for en god uge siden - lige før efteråret satte ind. Det har intet mindre været en perfekt sommer. Fantastisk blomstring - rekord mange bær (op til 40 kg pr. træ / til sammenligning kun 1 kg i 2010) - af en enestående modenhed med sukkerniveau svarende til 13,5-15% potentiel alkohol. I alt fik vi 200 ton Stevnsbær i hus."

Der bruges ca. 1 kg bær til en halvliter flaske så det bliver til ca. 200.000 halvliters flasker kirsebærvin. En væsentlig fremgang i.f.t tidligere år.

Frederiksdal Kirsebærvin koster fra 135 kr. og kan købes i bl.a. de fleste Superbest butikker og en række vinhandlere. Vi har tidligere på Alt om Vin anmeldt Frederiksdal Kirsebærvin fra 2009 høsten og gav den 5 af 6 stjerner med følgende kommentar: "Flot, harmonisk og balanceret Kirsebærvin - verdensklasse"

Frederiksdal Gods
Siden 2006 har de eksperimenteret med kirsebærvin på Frederiksdal Gods på det vestligste Lolland, hvor målet er at fremstille verdens bedste kirsebærvin, der kan tage kampen op mod portvinen og de sydfranske dessertvine fra Banyuls, Maury og Rivesaltes.

Frederiksdal Gods har løbende udvidet sit areal med stevnsbær, der af frugtforskere bliver kaldt nordens drue. Frederiksdal ligger lige ud til Langelandsbæltet, hvilket er blandt de mest solrige og lune områder i Danmark, og perfekt til dyrkning af kirsebær.

Vi har før skrevet om Frederiksdals eksport til Kina. Siden er eksporten udvidet til også at omfatte Norge og Systembolaget i Sverige.