Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Årets bedste terrassevin
Vinanmeldelse: Terrassevin til de varme sommerdage

Alt om Vins testpanel fik mange gode og spændende oplevelser da vi skulle finde de bedste terassevine. Der var bred enighed om at de læskende, frugtdrevne, rene og friske vine passede bedst på den solfyldte terrasse. Meget interessant faldt et enigt panel pladask for 2 vine der indgik i et mix, nærmest som en cocktail, og hvem havde troet at en Portvin skulle løbe med en stor del af opmærksomheden ved denne smagning?

Se de bedste terrassevine indenfor 3 kategorier her, og længere nede kan du læse den samlede vurdering og vores smagsnoter på samtlige vine der scorede 3 stjerner eller mere i testen.

Forfriskende og anderledes terrassevin
Følgende vine vandt titlen som "Årets forfriskende og anderledes terrassevin"
  • Rosé Port Reccua, Caves Vale do Redo, 105 kr, Portvinsloftet.dk

  • New Age Vino Fino Blanco 2011, Mendoza, 65 kr, HJ Hansen/Vinspecialisten

  • Pink Rinaldi, Filtrato Dolce, 85 kr., Carlo Merolli

Bedste hvide terrassevin
Følgende vine vandt titlen som "Årets bedste hvide terrassevin"
  • Chakana Torrontes 2012, Argentina, 59 kr., TheWineCompany

  • Los Navales White 2011 , DO Rueda, Spanien, 80 kr, HJ Hansen/Vinspecialisten

  • La Colombelle André Daguin 2012, Gascogne IGP, 49,95 kr, Erik Sørensen Vin

Bedste rosé terrassevin
Følgende vine vandt titlen som "Årets bedste rosé terrassevin"
  • Casas Patronales 2012 Rosé Syrah, 55 kr., Holte vinlager

  • Santa Rita Rosé 2012 Cabernet Sauvignon, 49,95, Coop, Superbest og nemlig.com

  • Marqués de Cáceres 2011, Rioja, 69,75, Skjold Burne

Alle anmeldelser:

Casas Patronales 2012 Rosé Syrah
6 stjerner
Wauw for en lækker rosé
55 kr v.6 ellers 80 kr. Holte vinlager
Smagsnoter: Røde bær, fylde og alligevel frisk og levende. Wauw for en lækker rosevin, der kan nydes som terrassevin med lidt lækre ristede nødder, eller den kan ledsage de lettere grillretter.

Rosé Port Reccua , Caves Vale do Redo
6 stjerner
Årets ultimative terassevin, frisk, fræk og forførende
105 kr Portvinsloftet.dk
Smagsnoter: Frugtdreven rosé Portvin. Fyldig, sødmefuld og dejlig krydret. Skal nydes kold. Som Portvin er den dejlig til isdesserter, men prøv den som drink med 2/3 Portvin, 1/3 tonic, lidt appelsinskal skåret i tynde strimler og et par isterninger, så har du årets absolutte 6 stjernede hit af en terrassevin. Efter åbning holder Portvinen sig 2-4 uger.

New Age Vino Fino Blanco 2011 , Mendoza, Valentin Bianchi
6 stjerner
Forførende liflig perlende sprød terrassevin
65 kr HJ Hansen/Vinspecialisten
Smagsnoter: Indbydende friske tropiske frugter i næsen, i munden overrasker den ved at være let perlende, og let sødmefuld. Meget forfriskende og flot terrassevin. Prøv gerne, som det foreslås på bagetiketten at servere den med et par skiver lime henover isterninger, et frækt twist!

DR L 2011 Riesling, Dr. Loosen Bros, Mosel
6 stjerner
Dejlig læskende terassevin
70 kr. v.2 SuperBest
Smagsnoter: Frisk og liflig frugtdreven let sødmefuld Riesling fra Mosel. Flot syre der giver vinen en dejlig læskende karakter. Dejlig læskende terrassevin

Pink Rinaldi, Filtrato Dolce
6 stjerner
Dejlig frisk sød frizzante med god kant.
85 kr. Carlo Merolli
Smagsnoter: Søde røde skovbær og lidt hyld i næsen. Dejlig læskende, sød, frizzante (let mousserende) rose. En perfekt velkomstvin på den varme sommerterasse. En vin smagspanelet kunne samles om.

Chakana Torrontes 2012, Argentina (hvid)
5 stjerner
Perfekt terassevin
59,00, TheWineCompany
Smagsnoter: Lyse sommerblomster, dejlig parfumeret og imødekommende sprød og frisk vin, med en snert af honning. Flot terassevin. 5 store.

Los Navales White 2011 , DO Rueda, Spanien
5 stjerner
Sprød, frisk, flot terassevin
80 kr HJ Hansen/Vinspecialisten
Smagsnoter: Lyse sommerblomster, imødekommende sprød og frisk vin, med en snert af akciehonning. Flot terrassevin.

La Colombelle André Daguin 2012, Gascogne IGP, Frankrig
5 stjerner
Frisk, læskende og harmonisk
49,95 kr v.6 Erik Sørensen Vin
Smagsnoter: Frisk blomsteragtig næse med strejf af urter. En let, læskende meget harmonisk hvidvin.

Nugan Third Generation Chardonnay 2012, Australia
5 stjerner
Frisk mellemfyldig Chardonnay til god pris
55 kr. v.2 SuperBest
Smagsnoter: Citrus, melon og passionsfrugter, og let mineralske toner. En flot mellemfyldig god sprød Chardonnay. Kan nydes til grillede fisk og skaldyr og kylling. En anelse til den tunge side som terassevin selvom syren i vinen giver den en god friskhed.

Marqués de Cáceres 2011, Rioja, Spanien (Rosé)
5 stjerner
Flot fyldig krydret
69,75 v. 6 stk. Skjold Burne
Smagsnoter: Flot fyldig krydret, strejf af jordbær. Kan nydes til grillede fisk og kylling og svinekød. Til den tunge side som terassevin, mere velegnet til mad.

Santa Rita Rosé 2012 Cabernet Sauvignon, Chile
5 stjerner
Ærlig og herlig rosé
49,95, Coop, Superbest, Spar, Kiwi og nemlig.com
Smagsnoter: Jordbær og hindbær i næsen, urter og lime. Dejlig letkrydret rosevin, til den lidt lette side. Lad dig ikke skræmme af den meget lyserøde farve, der er ærlig og herlig rosé i flasken.

2012 Bonnaud "Terre Promise" Rosé Provence "Saintes-Victoire"
5 stjerner
Smagen af Provence
89,95 v.6 Erik Sørensen Vin
Smagsnoter: Frugtdreven med strejf af urter og let citrus. Flot harmonisk læskende rosé. Den ægte smag af Provence, en vin der kan nydes alene eller som ledsager til salater.

Moulin De Gassac Premiere Selection 2011, Frankrig (rødvin)
5 stjerner
Nyd den lettere afkølet på terassen
65 kr. Vinoble
Smagsnoter: Lækker umiddelbar solmoden frugt i næsen. Blød og rund garvesyre, en god terassevin hvis den skal være rød. Skal serveres let afkølet (14-16 grader).

Chakana Malbec Rosé, Mendoza, Argentina
4 stjerner
59 kr v.6 The Wine Company
Smagsnoter: Lidt tung i stilen med duft af kirsebær. Mangler umiddelbar friskhed i næsen, virkede let reduktiv. Ikke vores umiddelbare valg som terassevin.

Avaniel Tinto Joven 2012, Ribera del Duero, Spanien (rød)
4 stjerner
kort comment
69 kr. Domaine Brandis
Smagsnoter: Fin mellemfyldig Ribera del Duero, hindbær og lidt grøn peber i næsen, urtet præg. Lidt kantet garvesyre, en vin der vokser i glasset, men ikke vores første valg som terrassevin.

2012 GSM Rosé Grenache Syrah Mourvèdre, Vidal-Fleury, Frankrig (rosé)
4 stjerner
kort comment
39,95 v.12 Philipson Wine
Smagsnoter: Enkel ligetil, røde sødmefulde bær i næsen og let urtet. Enkel og velttilavet, mangler race.

L.A.Cetto Chenin Blanc 2011, Baja California, Mexico
4 stjerner
Eksotisk frugt, fyldig og rund.
69 kr. Haller vin og Vin&Vin
Smagsnoter: Melon og honning i næsen, lækker Chenin Blanc, dog lidt fad ift. at skulle være en læskende terassevin.

Paul Mas 2011 Sauvignon Blanc, Languedoc, Frankrig
4 stjerner
Nem og tilgængelig Sauvignon Blanc
49,95, SuperSpar og EuroSpar
Smagsnoter: Grønne urter, frisk let afdmæmpet Sauvignon Blanc næse. Easy going.

Rosso di Toscana I.G.T Sangiovese 2011, Caparzo, Italien (rødvin)
4 stjerner
kort comment
75 kr. v.6 Vinoble
Smagsnoter: Duft af parfumerede modne kirsebær. Solmoden frugt rund vin med et vist bid. Dejlig Sangiovese, men ikke en typisk læskende terassevin.

Schloss Lieser, Thomas Haag Riesling Kabinett 2011, Mosel
4 stjerner
kort comment
99 kr v.1 Domaine Brandis
Smagsnoter: Fed lidt cremet Riesling, med Rieslingens dejlige læskende syre. Umiddelbart virkede vinen reduktiv i glasset, efter et stykke tid i glasset voksede der flotte nuancer af flint, mineraler og lime frem.

Markus Molitor 2011, Haus Klosterberg, Riesling, Mosel
4 stjerner
Frugtdreven læskende Riesling
119 kr for 1 liter, Otto Suenson vin
Smagsnoter: Frugtdreven let tilgængelig Riesling, præg af citrus, og lys stenfrugt, let mineralsk. God læskende syre.

850 Douro White 2012
3 stjerner
39,95 v.12, Philipson Wine
Smagsnoter: Nektariner, urter og let krydret. Uenighed i smagspanelet, men det generelle indtryk i smagspanelet var at vinen manglede charme og harmoni.

Easy to drink, 2011 Grüner Veltliner, Setzer, Østrig
3 stjerner
Lyse sommerblomster., let og frisk.
99 kr v.1 Haller vin og Vin&Vin
Smagsnoter: Let blomsternæse og lidt lime. Pirrende, frisk og mineralsk - kort på finalen. Små 100 kr. virker i overkanten.

Roero Arneis, Beni di Batasiolo 2010, Piemonte, Italien
3 stjerner
129,75 kr. Skjold Burne
Smagsnoter: Melon og kvæde, let røget og aromatisk. Lidt fed i stilen. Falder lidt ud på midten af paletten, til prisen havde vi nok forventet noget mere.

Vinene er smagt blindt og bedømt på en skala op til 6 stjerner, bedømt på pris/kvalitetsforhold og match til tema. Smagningen er foretaget maj 2013. Vine der bedømmes under 3 stjerner og vine hvor der er mistanke om fejl anmeldes ikke.

Sådan bedømmer vi
Vinene bedømmes på en skala gående til 6 stjerner. Skalaen tager udgangspunkt i de oplyste priser ift. kvalitet, set i sammenhæng med forventningen til vinens typicitet.

.