Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Dansk Calvados
Calvados fra Danmark
Ingen kan længere bestride at Danmark er et vinland med sine over 80 registrerede kommercielle (2012 tal) vingårde har udviklingen virkeligt taget fart siden Danmark blev godkendt til kommerciel vinavl i 2000. Men også indenfor produktion af spiritus arbejdes der ihærdigt med bl.a. Whisky og Calvados.

International hæder til dansk Calvados
Senest har Skærsøgård, som flere gange er hædret for deres mousserende vin "Dons", fået guldmedalje for deres Calvados. Calvados er et beskyttet navn hvorfor den hos Skærsøgaard kaldes "Dons Calva". Den produceres på Ingrid Marie og Pigeon æbler. Præmien blev givet af det tyske ISW "Internationaler Spirituosen Wettbewerb" eller "International Spirits Award" ved en blindsmagnings konkurrence i foråret 2013.

Sven Moesgaard fra Skærsøgaard der fik tilladelse til destillation i 2006 siger: "Spiritussen har nu lagret nogle år på særlige små 110 l fade, så spiritussen modner hurtigt og godt."

Produkt information
DONS Calva 2008, 195 kr. Produceret af Skærsøgaard
Dansk fadlagret æblebrændevin 35cl. 41 % vol.
Fremstillet af æblesorterne Pigeon og Ingrid Marie, destilleret og modnet på egetræsfade over 2 år