Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 i København
Nu har du en virkelig sjælden chance for at opleve og erhverve en i særklasse sjælden og historisk vin.

Der er tale om bl.a. en Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 som Bruun Rasmussen sætter på aktion søndag d. 9. december 2012 med en vurdering på op til 200.000 kr. Desuden aktioneres 12 flasker Chateau Petrus 1964 i original trækasse med vurdering på op til 150.000 kr.

Købte flasker i 1970
Bruun Rasmussen fortæller at Chateau Latour 1945 flasken i 1975 er erhvervet hos en dansk vinhandler af den nuværende ejer og at de 12 flasker Chateau Petrus 1964 er købt i England i midten af 1970’erne. Begge de sjældne flasker har siden købet ligget uberørt, mørkt og køligt hos de nuværende ejere. Sjældenhed gør det i al sandhed ikke alene, men her er der tale om en kvalitet, der også er helt i top. Verdens førende vinkritikere tager de allermest smigrende gloser i brug, og hvis man erindrer de to årganges særlige karakteristika, er de hver især eksponenter for disse.

Se de flotte billeder
Selvom du måske ikke har 200.000 kr. til en vin er det værd at se de flotte højopløsningsbilleder af den sjældne og historiske flaske. Du kan se billeder og zoome helt ind på detaljer

Hvis du vil se den rigtige vare live er der eftersyn torsdag den 6. december kl. 10-17 og fredag den 7. december 2012 på Baltikavej 10, København.

Udover den særdeles sjældne Latour er der mange andre specielle vine under hammeren denne dag se hele programmet Læs mere.