|
Dansk vinklub i finalen ved fransk vindyst
CBS Wine, som vinklubben på CBS hedder, er et af de kun 8 hold, ud af de oprindelige 42, som kom igennem nåleøjet til finalen i Left Bank Bordeaux Cup 2012.
Finalen, hvor der både er prestige og tusinder af præmiekroner på spil, afholdes d. 28 juni 2012 på Chateau Lafite i Pauillac, et af verdens mest prestigefyldte vinslotte.
Det danske hold, som består af Thor Mårup, Peter Buch Hansen, og Asbjørn May, kvalificerede sig ved semifinalen på den franske ambassade i London, ved at slå blandt andre Cambridges 200 år gamle vinklub.
Vi vil gøre alt for at give Wharton Business Schools vinklub kamp til stregen, og få pokalen hjem til Danmark og CBS, siger formanden for og grundlæggeren af CBS Wine, Peter Buch Hansen.
Peter og holdet får kamp til stregen når de skal kæmpe mod hold fra Centrale Lille og EDHEC Lille fra Frankrig, Jiao Tong universitetet fra Shanghai, City U fra Hong Kong, Oxford fra Storbritannien, samt Chicago og Wharton Business School fra USA.
I seminfinalen fik de b.la. spørgsmål om hvor mange klassificerede Pauillac-slotte findes der i 1855-klassifikationen?. De svarede rigtigt på 9 ud af 10 spørgsmål vandt første runde og gik videre til anden runde, som de også vandt.
Vi håber CBS Wine kan tage pokalen hjem til Danmark og ønsker dem alt muligt held d. 28 juni. |
|