Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Vintest: Bedste Pinot Noir til under 100 kr.
Vi fandt flere gode vine til prisen, enddog rigtig gode Pinot Noir vine til under 100 kr i vores test. Vinene fra den “nye verden" tog flest kegler, mens Bourgogne ikke gjorde synderligt indtryk i denne tema smagning.

Pinot Noir er en vanskelig drue at tæmme, og vinmagere på hele kloden går til opgaven med stor ydmyghed. Når det lykkes, er Pinot en forunderlig helstøbt oplevelse af frugt, mineralitet, struktur og fylde.

Pinot Noir kan være blød og elegant men samtidig potent. Bourgogne er kendt for sine store vine, men det er også vine der nemt koster over 200 kr, og samtidig skal man være dygtig og have et godt kendskab til Bourgogne for at finde rundt. Oversøisk synes der er være lidt mere stabilitet og sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Bedste Pinot Noir under 100 kr.
  • 2009 Composite Pinot Noir Winegrowers of ARA, New Zealand, 80 kr.,Vinspecialisten

  • 2009 Macienda Araucano Reserva Pinot Noir, Chile, 85 kr (normal 99), Holte Vinlager

  • 2010 Backhouse Pinot Noir, Californien, 82 kr v/12, Laudrup Vin
Alle anmeldelser:

6-stjerner
2009 Composite Pinot Noir Winegrowers of ARA, Marlborough, New Zealand
80 kr. (normalt 135) hos Vinspecialisten frem til december 2012
Flot Pinot Noir - mindelser om stor tysk Spätburgunder. Ribs, kirsebær, let syrlige ristede toner og god mineralitet. God struktur med herlig blid men present garvesyre.

2009 Macienda Araucano Reserva Pinot Noir, Chile
85 kr (normal 99) hos Holte Vinlager
Stor Pinot til små penge. Tydelig Pinotnæse med modne Kirsebær og blommer og ristet kaffe. Let patineret læder. God friskhed, fylde og struktur.

2010 Backhouse Pinot Noir, Californien
82 kr v/12 hos Laudrup Vin
Solskin på flaske! God og tydelig "Pinotnæse". Mørke kirsebær, blommer, let kostald /patineret læder. Lækker indsmigrende. Kanonvin.

5-stjerner

2010 Alsace Pinot Noir, Frankrig
55 kr på tilbud i Føtex i uge 17, ellers 69 kr.
Meget let og lys Pinot Noir. Vi bevæger os nærmest i Rosé kategorien. God Pinot næse, herlig ren duft af ribs, god frugtsyre og god bitterhed. Serveres ved 10-12 grader til fisk eller på terrassen en varm sommerdag. Sikkert hit til en sommeraften med lettere rette.

2010 Reserva Pinot Noir, Viña Carmen, Casablanca Valley Chile
85 kr. hos Vinens Verden
Kirsebær, blommer, ristet kaffe. God frugt, struktur og fylde. Flot vin. 5 sikre.

2009 Irony Pinot Noir, Monterey County, California
95 kr. v/2 hos Dalgaard Vin, Hørsholm
Elegant, lækker smidig vin. Masser af lækre mørke modne kirsebær og blommer. Ristet kaffe, vanille og et touch af kostald. Flot vin. 5 store.

2010 Salentein Reserva Pinot Noir, Vale de Uco Mendoza, Argentina
89 kr hos Føtex
Oser af søde modne mørke Kirsebær - oversøisk karakter. Lidt krydderurter og meget glat vin. Elegant vin der er velegnet til kalvekød.

Maucho Reserva, Valle del Maule, Chile
65 kr. v/6 hos Holte Vinlager
Kirsebær og grønne urter. God Pinotfrugt og god mineralitet. God syre, der tillader vinen at udvikle sig.

2009 Little Yerring Pinot Noir, Australien
96 kr. v/12 hos Laudrup Vin
Lækker frugtholdig Pinot Noir. Meget imødekommende og lækker frugt af mørke let bitre Kirsebær. Indsmigrende og raffineret med fin koncentration.


4-stjerner

2009 Saurus Pinot Noir, Patagonia, Argentina
89 kr. hos Vinens Verden
Teknisk flot. Ribs og hindbær. Lidt lakrids og mineralitet.

2009 Casas del Bosque Reserva Pinot Noir, Casablanca valley, Chile
69.95 kr. v/12 hos Philipson Wine
Mørke kirsebær, ristet kaffe, fadpræg. Let koncentration.

2010 Postales Pinot Noir Del fin del mondo, Patagonia, Argentina
49,95 v/12 hos Philipson Wine
God frugt af hindbær. En Pinot Noir til den lette side.


3-stjerner

2010 Antonin Rodet, Bourgogne, Frankrig
89 kr hos Føtex
Støvet og tørvet næse, let fylde og struktur.

2010 Tarapaca, El Rosal, Chile
69,75 kr hos Skjold-Burne
Grønne urter, krudtslam og let syrlig.

2009 Les Dames Huguettes rouge Hautes-Cotes de Nuits Nuiton Beaunoy, Frankrig
99,95 v/12 hos Philipson Wine