|
Vin og chokolade, nu i samme flaske
Man kunne forledes til at tro at dette er en aprilsnar, men det er nu ganske vist at man i USA og Storbritannien kan købe vin med chokoladesmag.
Vinen blev introduceret i USA i starten af 2011 og har, efter producentens udsagn, solgt vældigt godt op til Valentines Day. I november blev den så introduceret i Storbritannien. Vi har endnu ikke set den på hylderne herhjemme, men måske bliver det Påskeægget til næste år.
Vinen, som i Storbritannien koster ca. 80 kr., er basseret på spansk Tempranillo tilsat sukker og naturlig chokolade.
Læs mere på producentens hjemme side.
På Alt om Vin foretrækker vi at holde tingene adskilt, og foretrækker således et godt stykke chokolade ledsaget af den Sydfranske hedvin Banyuls. |
|