|
Antonio Banderas kan også lave vin
Den spanske skuespiller, som nok er bedst kendt for sin rolle som Zorro, er endnu en af mange internationale stjerner som lægger navn til vine. Banderas ejer 50 % af den nordspanske vingård Anta Banderas og altid drømt om at lave vin.
I slutningen af februar 2012 præsenterede han 7 vine fra den seneste årgang Ribera del Duero vingården Anta Banderas. Præsentationen foregik på et fyldt seminar kaldt "Matador" på South Beach Wine and Food Festival i Miami.
Anta Banderas, startede produktionen i 1999 under navnet Anta Bodegas og ændrede navn til Anta Banderas i 2009 da Antonio Banderas købte 50 %.
Anta Banderas ligger i det nordspanske Ribero del Duero som også huser flere prominente vingårde herunder danskejede Domino Pingus. Vingården har 95 hektar vinmarker hvoraf flere ligger 900 meter over havet.
Mange stjerner lægger navn til vine
Nogle stjerner er mere involveret i produktionen end andre. Vi har tidligere beskrevet hvordan stjerner lægger navn til vine herunder foldboldsstjernerne Messi og Andréas Iniesta, rockbandet AC/DC, filmmageren Francis Ford Coppola, modeikonet Chiristian Audigier og kunstneren Barbra Streisand. |
|