|
Anmeldelse af 3 favorit vine fra Valtenesi ved Gardasøen
På Gardasøens vestbred laves friske, forførende og fyldige rosé vine i Valtenesi distriktet.
Vi har fundet 3 favoritvine. Vine fra vingårde du kan besøge hvis du trænger til en afstikker fra turen til Sirmione eller hvis din campingferie i det Norditalienske skal indeholde en lille vinsmagning. Vi giver et par tip til hvor du kan møde vinbonden, smage og købe vine og olivenolie til ferieaftenerne.
Alt om Vin var inviteret til at fejre at Valtensei var blevet ophøjet til DOC. Den lidet kendte Gropello er hoveddrue i distriktet. Det er en blå drue, men lad det være sagt med det samme, det var ikke de røde vine der imponerede os. Derimod var rosé vinene lavet på Gropello druen enormt betagende.
Aov-favoritter
Alle 3 modtager besøgende til smagning og indkøb.
1. Graziolo rosé, Doc Valtenesi, Brut (6*)
Azienda Agricola Averoldi
Lækker imødekommende næse. Lidt ribs, og dejlig parfumeret. Blød og fyldig skum, med insisterende bobler. God syre. Flot rosa farve. Mousserende vin der kan bruges som aperitif og ikke mindst til mad, eksempelvis grillet fisk, grillet kylling og svinekød. En vin vi med glæde ville køre efter hvis vi var på ferie ved Gardasøen.
Ingen dansk importør, men prisleje i DK oplyst til 95 kr.
2. Chiaretto Rosato 2010 , Garda Classico, La Moglie Ubriaca (5*)
Azienda Agricola La Básia
Ren og tydelig parfumeret frugtnæse. Ribs og rosenblade. God fyldig struktureret vin med flot syre. Let bitterstof i afslutningen, som gør den enormt velegnet til mad. Grillet fisk, grillet kylling og svinekød.
Pris hos Carlo Meroll kr. 75
3. Riesling 2010 Garda Doc (5*)
Azienda Agricola Leali di Montacuto
Forfriskende næse med lime og citrus. Flot stålsat syre, men ikke den sædvanlige prikkende Rieslingfacon. Let bitterstof i afslutningen. En fantastisk hvidvin til grillet fisk og kylling, eller ganske enkelt som en læskende aperitif i sommervarmen.
Ingen dansk importør, men prisleje i DK oplyst til 85 kr.
Hvis I vil besøge denne vingård anbefaler vi at I også smager deres Rosé Chiaretto 2001, og køber lidt af deres fabelagtige olivenolie.
Fakta om smagningen
Alt om Vin var inviteret til Valtensei smagning d. 11/2 2012 af Carlo Merolli
Smagningen var flyttet til på hotel Marina i Vedbæk, da den hyggelige italienske Restaurant La Vela ikke kunne huse alle mange tilmeldte gæster.
De andre vine fra Valtensi som kunne smages:
Azienda Agricola Averoldi
Groppello Garda Bresciano 2010 DOC, Kr. 75
Marzemino Garda DOC 2010, Kr 75
Sedesccoi 2006
Azienda Agricola Cascina Belmonte
Rosato 2010 Le vin en rose
Stramonia 2007 merlot / cabernet Benaco Bresciano IgT, kr. 109
Singia 2011 100% rebo Benaco Bresciano IgT, kr 125
Azienda Agricola La Básia
Chiaretto La moglie ubriaca Garda DOC 2010, Kr. 75
Gropello La botte piena 2009 DOC, Kr. 75
Gropello La botte piena 2010 DOC, Kr. 75
Marzemino 2009 Le Morene Garda DOC kr. 75
Marti 2006 Rosso IgT kr. 86
Predefitte 2007 Benaco Bresciano IgT kr. 102
Azienda Agricola Franzosi
Gropello Garda Classico 2010 DOP, kr. 79
Chiaretto Garda Classico 2011 DOP kr. 79
Marzemino Grada 2010 DOP, kr. 85
Rebo 2010 IgT Benaco Bresciano Rosso, kr. 99
Garda 2009 Rosso Classico Superiore, kr. 99
Azienda Agricola Le Gaíne
Chiaretto 2011 Garda Bresciano DOC, kr. 75
Groppello 2010 Garda Bresciano DOC, kr. 75
Rebo Vara 2006 Garda Bresciano IgP, kr. 125
Marzemino 2010 Garda DOC, kr. 89
Carbernet Preder 2004 Garda DOC, kr. 105
Azienda Agricola Leali di Montacuto
Chiaretto 2001 Garda Bresciano IgT, kr 85
Riesling 2010 Garda Doc, kr. 81
Gropello 2010 Garda Bresciano IgT, kr 87
Rebo 2009 montagu Garda Bresciano IgT kr. 99
Azienda Agricola Trevisiani
Bali 2010 Chardonnay IgT, kr. 89
Diana 2007 Rebo IgT, kr. 92
Dolce Vitae 2007 Merlot, kr 85
Due Querce 2004 kr. 149
Galuzzo Spumante Classico, kr. 135
Fakta om Valtenesi, ved Gardasøens bred
I forbindelse med smagningen skrev Carlo Merolli følgende om VALTENESI og druerne derfra.
Vi befinder os på Gardasøens vestbred i provinsen Brescia. Kommunerne hedder: Manerba, Moniga, Padenghe, Polpenazze, Puegnago, San Felice Benaco og Soiano.
Navnet skulle gerne stamme fra... Athen. Invandrere/flygtninge fra Athen
bosatte sig i distriktet, som blev kendt som "Vallis Atheniensis", ateniensernes dal.
Også andre byer i området skylder den græske hovedstad deres navn: Manerba fra "Atene Minerva" og landsbyen Portese fra "Portus Atheniensis.
Jordbunden består overalt af moræne, med sand og lyse sten i nærheden af søen mens den inde i landet er mørkere og mere rød pga. af jernindholdet i jorden.
Vinmarkerne ligger mellem 150 og 350 meter over havets overflade, de fleste omkring de 200 meter. De dækker kun ca. syvhundrede hektar af hele Valtenesi; resten er olivenlunde og kornmarker. Der dyrkes en del grøntsager og pga. af nærheden til Brescia, Gardasøen og Milano er området spækket med gamle residenser, villaer og moderne bygninger til privat beboelse.
Klimaet er ret mildt, noget fugtigt og den konstante brise fra Gardasøen skaber et landskab præget af oliven, cypresser, citronlunde og mandeltræer.
GROPPELLO
Groppello er distriktets hoveddrue. Navntet stammer fra gropo, knude, og henviser til
druens kompakte klase. Groppello kræver megen sol, god ventilation og løs
jordbund med mange sten. Det er de vilkår planten finder i Valtenesi og det er også
det eneste sted, hvor Groppello produceres solo. Ellers finder vi den i blandning
med marzemino, barbera, sangiovese og rebo.
REBO
Blå drue, krydsning mellem merlot og teroldego. Navnet stammer fra professor Rebo Rigotti
fra Landbrugshøjskolen i San Michele, der som den første udviklede druen i 1948.
Rebo finder vi hovedsageligt i Trentino, men druen har fundet god grobund i Valtenesi
og er nu dalens næstvigtigste drue, og vin, efter Groppello.
MARZEMINO
Kendt fra Veneto og Trentino. Det er den trentinske udgave som, i lighed med Rebo,
vokser godt i Valtenesi og bidrager med fylde, farve og varme. I de seneste år har man
prøvet med ren marzemino vine og nogle af disse vil blive udskænket ved standene.
ANDRE DRUER
I Valtenesi dyrkes: barbera, sangiovese, en del cabernet sauvignon og noget merlot.
Blandt de grønne druer findes chardonnay, riesling italico og riesling renano.
På mange måder kan man sige, at i Valtenesi mødes nord og syd: varme vine med
en let, nærmest æterisk karakter. Sydens sol og de nærliggende Alpers kølighed:
det hele tempereret af Gardasøens positive indflydelse på områders afgrøder.
Mange har draget sammenligninger med mineraliteten i visse Ciró,
med visse Negroamaro og med den apuliske Nero di Troia.
Gastronomiske vine, letdrikkelige vine som forener en forholdsvis lav alkoholstyrke
med en tiltalende saftighed: et behageligt omend rustikt snit, som de lokale producenter har nydt og bevaret gennem tidernes foranderlige modeluner og som nu igen vækker vinelskernes interesse. |
|