Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Californien går Grand Cru
70% af forbrugerne vælger vin ud fra etiketten, så det er ikke ligegyldigt hvad der står.

Det er formodentlig også derfor den Californiske producent Sea Smoke Cellars, lidt provokerende, har valgt at skrive "California Grand Cru" på to af deres Chardonnay vine og 4 af deres Pinot Noir vine. Der findes nemlig ikke nogen Grand Cru klassifikation for Californiske vine, omvendt findes der ikke nogen lov imod at trykke Grand Cru på de Californiske etiketter.

Grand Cru læner sig jo betragteligt op at de franske klassifikationer, Sea Smoke læner sig nok især op at Bourgogne klassifikationen, da det er deres Pinot Noir og Chardonnay vine der har fået denne betegnelse på etiketten, de 2 sorter der anvendes i netop Bourgogne.

Sea Smoke Cellars udnytter her et hul i aftalen om geografisk navnebeskyttelse (i lighed med feta etc.), de må ikke kalde deres vine Burgundy red eller lignede, derimod er der ingen beskyttelse af Cru betegnelserne. I Bourgogne er Grand Cru den højeste klassifikation og står over 1er Grand Cru, hvor det i St. Emilion er lige omvendt.
Rasmus
Hej AOV,

Bedre held næste gang, det kan må måske godt tillade sig at sige her...
Først og fremmest, så har Appellationen Santa Rita Hills intet med Napa at gøre, dernæst har Foxen og Sea Smoke intet men hinanden at gøre…

Måske lidt bedre research næste gang ville være passende?
Gert
Foxen ligger i øvrigt i Santa Ynez Valley.
Tak til Rasmus og Gert for fin feed-back.

Beklagevis har vi fået byttet om på to vingårde der begge bruger navnet Sea Smoke. Det er nu rettet i ovenstående.

De 2 vingårde der bruger navnet Sea Smoke er:

- Foxen Vineyard laver en vin som hedder "Foxen Vineyard Pinot Noir Sea Smoke Vineyard"

- Sea Smoke Cellars laver en vin som hedder "Sea Smoke Cellars Pinot Noir Southing", og det er denne som bærer Grand Cru på etiketten.

- Både "Foxen Vineyard" og "Sea Smoke Cellers" ligger i Santa Rita Hills, Santa Barbara, Central Coast, California, USA. Foxen ligger ved dalen Santa Ynez Valley. Det er lidt nord for L.A. og blev rigtigt kendt da filmen Sideways foregik her.

Vi håber at dette er med til at opklare sagen. Pointen forbliver dog den samme, at der i Californisk vin intet er til hinder for at bruge Grand Cru betegnelsen på etiketten i markedsføringen af vinen, uden at der er tale om en klassifikation, som vi kender det fra fransk vin.
Mark winefactory
Hej AOV

Jeg besøgte Foxen for 3 måneder siden, og det ligger i Santa Maria Valley, hvilket er en selvstændig AVA. Derfor ligger det IKKE i st. Rita.

Derudover referer i til at: "Grand Cru betegnelsen på etiketten i markedsføringen af vinen, uden at der er tale om en klassifikation, som vi kender det fra fransk vin. "
Det er udelukkende i bourgogne at man gør dette. I bordeaux for eksempel har ordet kun betydning i markedsførings sammenhæng. Altså ingen betydning for hvor vinen kommer fra.

Desuden er hverken Sea Smoke eller Foxen i Napa, derfor virker denne forvirring mærkelig.

At foxen bruger navnet "Foxen Vineyard Pinot Noir Sea Smoke Vineyard" betyder at foxen har købt nogle druer fra sea smoke. Det er almindelig praksis i Californien.

Ja der er ingen hindring i Californien for at bruge Grand Cru. Men det er der heller ikke i Frankrig, som vi så i bordeaux eksemplet.

Mark
Hej Mark
Tak for dit indlæg. Ja, man skal holde tungen lige i munden ifm. Sea Smoke og Foxen.
Foxen Vinyard ligger ganske rigtigt som du skriver i Santa Maria Valley, men Foxen Sea Smoke kommer fra "appellation" Santa Rita Hills som det fremgår af Foxens egen hjemmeside.

Pointen i artiklen er dog en helt anden. Pointen går på at man hos Sea Smoke Cellars i markedsføringen af vinen har skrevet "Grand Cru" på etiketten (Grand Cru er fransk og betyder "stor vækst"). På denne måde er Sea Smoke Cellars med til at holde gang i den interne Calirforniske debat blandt vinproducenter. En debat der går på om man skal indføre en form for klassifikation for de bedste californiske vine.


For Frankrig er der regler for hvilke vine fra hvilke områder der må bruge betegnelsen "Grand Cru" på etiketten. I Bourgogne, Champagne og Alsace er det udvalgte marker der kan bære denne betegnelse, i Rhone og også Champagne er der vine fra underdistrikter der hvor ordet "Cru" indgår i klassifikationen. For Bordeaux er det som regel slottene der er udvalgt til denne betegnelse. Undtagelsen er St. Emilion Grand Cru, ikke at forveksle med St. Emilon 1er Grand Cru Classe og Grand Cru Classe. For den generiske St. Emilion Grand Cru er der nogle forholdsvis beskedne krav til maksimalt høstudbytte og minimum alkoholindhold i vinen for at bruge betegnelsen.

Nu kunne man begynde at blande den tyske model med "Grosses Gewächs" ind i billedet, men det vil nok blot komplicere det hele. På aov vil vi oprette en anden tråd hvor vi vil beskrive nogle af de forskellige franske, tyske og andre "Cru klassifikationer".

Endnu en gang tak for din kommentar. Vi håber at have kastet lidt mere lys over begrebet "Grand Cru" for alle der følger med her.

Redaktionen
Alt om vin
For lige at sætte det hele på plads.
Som Mark ganske rigtig påpeger så har Foxen, som er en selvstændig vingård beliggende i Santa Ynez Valley købt druer på kontrakt fra Sea Smoke Cellars. Det er en ganske almindelig praksis dernede. Et andet vineri der også køber druer fra Sea Smoke er Brewer-Clifton, og de mærker også deres etiket med vinmarkens navn, i dette tilfælde Sea Smoke chardonnay.

I Santa Barbara county AVA er det helt almindeligt at vinerierne indgår 5 års kontrakter på druer. Om det så er per acre eller per ton.

Mvh

Kenneth / KKWine.