Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


Robert Parker udvælger "De Magiske 20"
I forbindelse med en planlagt smagning på vinmessen WineFuture har Robert Parker udvalgt 20 Bordeaux vinslotte, som ifølge ham producerer "1. Cru kvalitet" selvom de teknisk ikke tilhører den snævre skare af 1. Cru slotte. Robert Parker udtaler at "disse er undervurderet og smarte køb".

Listen, kaldet "De Magiske 20", ventes at få stor indflydelse på handlen med Bordeaux vine i Asien, hvor de store markeder så som Kina og Hong Kong har haft meget stor appetit på vine fra de prestigefulde 1. Cru slotte.

Vinene som skal smages kommer fra 2009 årgangen, der vurderes som en af de største i Bordeaux’ historie, præsenteres af Parker og en repræsentant fra hvert af de 20 slotte.

Smagningen finder sted i Hong Kong d. 6-8. november 2011.

"De Magiske 20" er:
1. Ch. Cos D’Estournel
2. Ch. Pontet Canet
3. Ch. Pichon Lalande
4. Ch. Léoville Poyferré
5. Ch. Léoville Las Cases
6. Ch. Palmer
7. Ch. Malescot St. Exupéry
8. Ch. Pape Clement
9. Ch. Haut Bailly
10. Ch. Angelus
11.Ch. Trotanoy
12. Ch. La Conseillante
13. Ch. Pichon Baron
14. Ch. Lynch-Bages
15. Ch. Smith Haut Lafitte
16. Ch. La Fleur-Petrus
17. Ch. Clos Fourtet
18.Ch. Rauzan-Ségla
19.Ch. Brane-Cantenac
20. Ch. Le Gay