|
Fantastiske Rhonevine, aov's favoritter
Aov deltog i Rhone smagning arrangeret af TheWineCompany forud for deres 15 års festivalsmagning. Til smagningen var et imponerende bud af vine fra Sydrhone. Vinene kom fra såvel etablerede stjerneproducenter som fra "upcoming stars". Smagningen blev afviklet i vinbaren Tire Bouchons hyggelige franske rammer. På smagningen præsenterede 4 stjerneproducenter tilsammen 24 af deres vine. Langt de fleste af vinene var fra den flotte 2009 årgang, med store taniske vine.
Aov's 3 favoritter
1. Calendal, CDR Villages, Plan de Dieu 2009 - 140 kr.
Bedste Rhonekøb til dato. Magtfuld og fuldkommen Sydrhone.
Smagsnoter: Intens og dyb smag af blåbær, flot dybde og længde. Godt integreret fad, og bedst af alt vinen slutter med et flot skud af peber.
2. Cristia, Châteauneuf du Pape 2009 - 190 kr.
Utrolig flot Chateauneuf du Pape der er prissat meget favorabelt.
Smagsnoter : Smag og duft af boysenbær. God fylde og fløjlsblød garvesyre. Rund og dejlig vin.
3. Clos St. Jean, Combe des Fous, Châteauneuf du Pape 2009 - 499 kr
En absolut topvin. Perfekt afstemt, med et væld af indtryk.
Smagsnoter: Meget ungdommelig vin med et væld af spændende indtryk. Intens duft af brombær, let parfumerede toner og ikke mindst spændende krydderurter. Umiddelbart er 2008'eren herfra mere tilgængelig, men vores absolutte favorit er denne 2009'er, som dog skal have nogle år i kælderen for at vise sit virkelige potentiale.
Vine vi gav 6 stjerner
Calendal, CDR Villages, Plan de Dieu 2009 - 140 kr.
Domaine de Cristia, Châteauneuf du Pape 2009 190 kr.
Vine vi gav 5 stjerner
Les Halos de Jupiter, CDR Villages Rasteau 2009 - 125 kr.
Les Halos de Jupiter, Châteauneuf du Pape 2009 299 kr.
Clos St. Jean, Châteauneuf du Pape 2009, 249 kr.
Clos St. Jean, Combe des Fous, Châteauneuf du Pape 2009 - 499 kr
Domaine Pierre Usseglio, Cuvée de Mon Aïeul, Châteauneuf du Pape 2009 499 kr.
Domaine Pierre Usseglio, Réserve des deux Frères, Châteauneuf du Pape 2009 899 kr
Domaine de Cristia, Cuvée Vieilles Vignes, Châteauneuf du Pape 2009 375 kr.
Vinene kan alle købes hos TheWineCompany
|
|