|
Engelsk mousserende, ny og oplysende hjemmeside
England har i de senere år høstet større og større anerkendelse for deres mousserende vine. Ved flere lejligheder har de endda overgået den ægte vare ved store internationale smagninger, og er blevet kåret som bedste køb i flere kategorier.
Der er en del lighedstegn mellem Champagnedistriktets kridtholdige undergrund og den engelske ligeså. Faktisk strækker der sig et kalkholdigt bælte fra Champagne gennem Belgien videre over den Engelske kanal og ind i Sydengland. Dette sammenholdt med det kølige/milde engelske klima giver gode muligheder for at dyrke Champagnedruerne Chardonay, Pinot Noir og Pinot Meunier.
Der er netop kommet en ny, og meget informativ hjemmeside der fortæller historien om de engelske mousserende vine og den spændende udvikling de har gennemgået. Vidste du f.eks at det var den engelske videnskabsmand Christopher Merret der i 1660 som den første tilsatte sukker i vinen på flaske, netop for at igangsætte den andengæring der skaber boblerne i de mousserende vine? En metode man først for alvor tog i brug i Champagnedistriktet i 1800 tallets afslutning.
Hjemmesiden fungerer også som en koordineret webshop, så hvis man bliver fristet kan man købe de forskellige engelske vine. Alt om vin har været i kontakt med Sparklingenglishwine.com der oplyser at de med glæde sender også til Danmark. Prisen for at få sendt op til 6 flasker udgør i omegnen af 200 kr.
Se Sparklingenglishwine.com her
|
|