Alt om Vin Facebook Twitter Nyhedsbrev

Opslag


La Tour og Petrus en saga blot om 2 generationer
Den globale opvarmning vil gøre en ende på Bordeauxvine inden 2050. Så pessimistisk er dommen fra en repræsentant fra det nationale franske institut for landbrugsforskning.

Med de forudsigelser der er for klimaforandringerne vil de druesorter der i dag anvendes i Bordeaux ikke længere levere de fine balancerede vine. Druerne vil blive overmodne og uinteressante.

I Bordeaux har man allerede gennem de seneste årtier noteret ændringer i klimaet, eksempelvis var 2003 en usædvanlig varm og tør sommer.

Der afvikles en større konference i Barcelona i April måned 2011, med temaet "Climate Change & Wine". Det er tredje gang at vinverdenen mødes til denne konference for at drøfte udfordringerne ifm. klimaændringerne. Mange historiske vindistrikter møder i disse år samme udfordringer som Bordeaux.