|
Napa tøndeauktion giver et fingerpeg om verdensøkonomien
I Californien er tilliden til markedet for top vine ved at vende tilbage i takt med tilliden til Verdensøkonomien.
På den netop overståede årlige auktion over tønder med vin som endnu ikke er tappet på flaske, viser total salget ifølge Decanter en stigning på 23% siden sidste års auktion. 200 producenter var repræsenteret med tønder på auktionen der i alt indbragte 12 millioner kr.
Suverænt dyrest og med ny rekord var de fem kasser (60 flasker) af kultvinen Scarecrow 2009 Cabernet Sauvignon, der blev solgt for 670,000 kroner. Køberen fra Tokyo kan se frem til at modtage vin fra en af Robert Parkers favorit producenter. Scarecrow 2009 har fået scoren 96-100. Flere af Scarecrows vine har scoret de maksimale 100 point hos Robert Parker.
|
|
Jeg var selv tilstede på Napa Valley auktionen 2011. Det var en kæmpeoplevelse at være med til at byde på disse spændende kultvine. Jeg nåede faktisk at afgive et bud på Scarecrow, men stod af allerede på 25.000 USD. På dette Youtube klip (klik her for at se) kan man se budrunden på Scarecrow (jeg har skilt 115).
Til gengæld lykkedes det mig som første dansker på auktionen at få en lot med hjem. Jeg fik fat i 60 flasker JP Harbison 2009 Estate Cabernet Sauvignon. De 200 lots på auktionen gik til 68 forskellige bydere, og jeg var som sagt så heldig at være én af dem. Det betyder at jeg til næste år, når jeg helt sikkert tager derover igen, får et skilt hvor der står "Previous succesfull bidder".
Jeg har én flaske Harbison 2009 fadprøve med mig hjem, og den vil jeg skænke smagsprøver af ved mit "åbent hus" arrangement lørdag d. 5. marts. Se kalenderen her på aov.dk for detaljer. De 60 flasker forventes først til Danmark i foråret 2012.
Kenneth Olsen
KK Wine |
|