|
Dansk Bourgogne fra Argentinas ørken
Chacra, rent ørkenguld
For at finde Chacra skal man bevæge sig til et af klodens sydligste vindistrikter, nemlig Rio Negro i Patagonien. Patagonien er mestendels et kæmpemæssigt ørkenlandskab, men Rio Negro gennemskærer som en oase denne ørken med smeltevand fra Andesbjergene. Klimaet i Patagonien er enormt stabilt med mildt forår, varm sommer med kølige nætter, og igen et mildt efterår, og ikke mindst en kold vinter. En vinmager kan ikke ønske sig bedre betingelser.
Piero Incisa Della Rochetta erhvervede i 2004 et stykke jord i Patagonien med Pinot Noir vinstokke der var plantet tilbage i 1932. Piero er i direkte familie med ejerne af Tenato San Guido der producerer den legendariske Supertoscaner Sassicaia.
Til at lave vinene har Piero hyret danskeren Hans Vinding-Diers som "flyvende vinmager". Chacra vinene er biodynamiske, og Hans Vinding-Diers forfølger her en af hans kæpheste, at gære vinen ved den naturligt forekommende vildgær som der findes på druernes skind.
Chacra nyder stor international anerkendelse.
AOV's favoritter
2008 Barda Pinot Noir, kr. 130
6 stjerner
Stor Pinot til prisen.
Smagsnoter: Bacon i næsen, åbner sig op med et umiskendeligt præg af ristede fade, der giver vinen lækre noter af ristet kaffe. God frugt er stadig lidt indhyllet i fadsmagen, vil åbenbare sig med tiden.
2009 Chacra Ccincuenta y Cinco Pinot Noir, kr. 250
5 stjerner
Delikat og oversøisk på den gode måde
Smagsnoter: Moreller og ristet kaffe. En anelse oversøisk i sit præg på den gode måde (masser af solmoden frugt uden at blive "jammy"). Meget delikat.
2007 Chacra Trenta y Dos Pinot Noir, kr. 350
5 stjerner
Sådan skal Pinot Noir smage
Smagsnoter: Fad og kamfer. Mineralsk og stringent vin. Sjov at vende tilbage til, vokser og vokser i glasset.
Vine vi gav 6 af 6 stjerner
2008 Barda Pinot Noir, kr. 130
Vine vi gav 5 af 6 stjerner
2009 Barda Pinot Noir, kr. 130
2009 Chacra Cincuenta y Cinco Pinot Noir, kr. 250
2007 Chacra Cincuenta y Cinco Pinot Noir, kr. 250
2009 Chacra Crenta y Dos Pinot Noir, kr. 350
2007 Chacra Trenta y Dos Pinot Noir, kr. 350
Vine vi gav 4 af 6 stjerner
2008 Chacra Cincuenta y Cinco Pinot Noir, kr. 250
2008 Chacra Trenta y Dos Pinot Noir, kr. 350
Bemærk
Priserne er stykpris, betinget af køb af minimum 12 stk.
Aov deltog i smagningen af udvalgte vine fra Chacra. Smagningen foregik d. 26/10 og var arrangeret af Philipson Wine.
|
|