|
Ny bog om de populære Amaronevine
De alkoholtunge lidt sødladne og koncentrerede Amaronevine er enormt populære hos de danske forbrugere. Her op til jul kommer bogen "Amarone - og vinene fra Valpolicella" så på gaden. Bogen er skrevet af den meget aktive vinskribent Thomas Ilkjær. Udover sit vinskribent virke er Thomas også kendt som stifter af Vinakademiet. I parentes bemærket, kan det nævnes at Thomas efter nytår tager over som vinskribent på Politiken efter Jørgen Mønster Pedersen.
Bogen giver et indblik i Amarone vinenes historie helt tilbage fra det tidlige 500 tal, frem til DOCG udnævnelsen i 2010. Udover at kortlægge Amaronens historie fortælles også om de øvrige vine fra Valpolicella og en række kendte såvel som mindre kendte producenter beskrives.
Bogen der er på 264 sider inkl. flotte illustrationer og billeder er udgivet på Politikens forlag, og koster kr. 350.
|
|